Andet Afsnit.

Andet Afsnit.

Om Procesmåden ved Landsretterne.

Her må først henvises til de almindelige Bemærkninger S. 4 ff, hvor de ledende Grundsætninger ere udviklede. Hvad der her bliver Spørgsmål om, er Begrundelsen af de enkelte Bestemmelser, efterhånden som de træde frem. I denne Henseende bemærkes, at man med Forsæt har valgt den kronologiske Ordning af Stoffet, fordi man har ment, at Lovens Fremstilling bliver tydeligst og lettest at fatte, når den skildrede Processens Gang, således som denne i Reglen er, fra Begyndelsen til Enden. Deraf følger med Nødvendighed, at det, som fra et systematisk Synspunkt hører sammen, jævnligen kan blive at adskille i Fremstillingen, og at Motiveringen af de enkelte Bestemmelser jævnlig kan komme til at indeholde Gentagelser.