Om Indsættelses- og Udsættelsesforretninger.

Som allerede ovenfor berørt har Udkastet i Overensstemmelse med den hidtil gjældende Ret under visse Betingelser åbnet Adgang til Foretagelse af Indsættelses- og Udsættelsesforretninger uden foregående Lovmål og Dom. Herved tænkes dog ikke på de Tilfælde, hvor en ved Fogden foretagen Udsættelse fremtræder med Karakteren af et foreløbigt Retsmiddel, der skal søgek stadfæstet ved en påfølgende Domssag. Det Spørgsmål, om og under hvilke Betingelser en Forretning af denne Beskaffenhed kan iværksættes, må afgjøres efter de Regler, der i det følgende Afsnit gives om Anvendelsen af de foreløbige Retsmidler, Arrest og Forbud. Derimod have Bestemmelserne i nærværende Underafdeling kun

de Udsættelses- og Indsættelsesforretninger for Øje, som gå ud på at forskaffe Rekvirenten en umiddelbar Fyldestgjørelse af hans Ret og altså have Karakteren af virkelige Exekutionsforretninger, dog med den Ejendommelighed, at de ligesom Udpantningsforretninger kunne iværksættes, uden at det sædvanlige Exekutionsgrundlag udkræves.

Hvad angår Betingelserne for de heromhandlede Forretningers Foretagelse, er det i §569 foreslået at lade det have sit Forblivende ved den hidtil gjældende Ret, således som denne gjennem Praxis har udviklet sig på Grundlag af enkelte spredte Lovbestemmelser. I Overensstemmelse hermed forudsættes det i § 569, at Udsættelses- og Indsættelsesforretninger ikke blot kunne finde Anvendelse på faste Ejendomme men efter Omstændighederne også på iørligt Gods, samt endvidere, at lignende Forretninger kunne foretages med Hensyn til Personer, når Fogdens Hjælp fordres til at gjøre Forældre- eller Værgemyndighed gjældende overfor Umyndige, uden at sædvanligt Exekutionsgrundlag er tilstede.

Medens der med Hensyn til den formelle Fremgangsmåde ved Udsættelses- og Indsættelsesforretningers Iværksættelse i det Hele kan henvises til de almindelige Regler om Exekutionsforretninger, står endnu tilbage at omtale de Veje, ad hvilke Anker over Forretningen kunne gjøres gjældende. Reglerne herom indeholdes i §§ 570—571. Herefter kunne Fogdens Afgjørelser under disse Forretninger for det Første angribes henholdsvis ved Påanke eller Besværing til højere Ret i Overensstemmelse med de almindelige Regler om Retsmidler imod de til Dommes Fuldbyrdelse sigtende Fogedforretninger (§ 571), og på denne Måde kan det materielle Mellemværende mellem Parterne indbringes til Påkjendelse af overordnet Ret. Men ved Siden heraf står det Rekvisitus åbent, forsåvidt han ikke vil drage Fogden til Ansvar og han ikke allerede har anvendt Retsmidler i Henhold til § 571, at gjøre Anker over Forretningen, som støttes på det mellem ham og Rekvirenten bestående materielle Retsforhold, gjældende ved et Regressøgsmål i første Instants med den Virkning, at der efter Omstændighederne kan såvel tilkjendes ham Er-

statning som også gives Dom for, at Forretningen bør være ophævet. Den således, givne Regel stemmer i alt Væsentligt med hvad der antages at være gjældende Ret. Derimod indeholder Paragrafen en ny Bestemmelse, forsåvidt den fastsætter en Frist, inden hvilken Rekvisitus skal anlægge Regressøgsmålet. At der ikke i den gjældende Ret er fastsat nogen Grænse i så Henseende må ansees for en Mangel, som er forbundet med Ulemper i flere Retninger. Fristen er i Lighed med hvad der gjælder om det Regressøgsmål, som i Henhold til § 567 kan anlægges af den, hvem Udpantning er overgået, ansat til 8 Uger.