§ 556.

Udpantning kan finde Sted for efternævnte Fordringer:

1) Stats- og Kommuneskatter, samt Afgif-

ter og Idelser, som ifølge Lovgivningens umiddelbare Bud eller en i Henhold til samme foretagen Ligning eller Ansættelse tilkomme Stat, Kommune, Kirker, anerkjendte Troessamfund, offentlige Stiftelser eller Embeder og Bestillinger; denne Bestemmelse kommer dog ikke til Anvendelse i Henseende til Told- og Skibssamt Brænderiafgifter, Stempelafgift for Spillekort og Afgift for Adgangsbeviser for Handelsrejsende undtagen i det i Forordningen angåcnde det under det Kgl, General-Toldkammer og Kommercekollegimn henhørende Kasseog Regnskabsvæsen af 8de Juli 1840 § 9 2det Punktum omhandlede Tilfælde;

2) Enhver på en fast Ejendom hvilende, stadig tilbagevendende eller af en bestemt Begivenhed afhængig Penge- eller Naturalafgift, som uden særlig Vedtagelse går over fra Ejer til Ejer, forsåvidt den tilkommer en af de under Nr. 1 ommeldte Berettigede, herunder indbefattet Renterne af de i enkelte Ejendomme fra det forrige Ryttergodses Salg indestående, Statskassen tilhørende halve Kjøbesummcr, samt Renterestancer af den i Henhold til Lov 8de April 1851 om Selvejendoms Indførelse på det Staten tilhørende Bøndergods, jfr. Lov 27de Januar 1852 § 4, Lov 3die Marts 1852 § 2 og Lov 8de Februar 1854 § 2, stiftede Pantegjæld, fremdeles Bankhæftelsesrenter, Tiendevederlag og ethvert ved de anordnede Kommissioners Mellcmkomst fastsat Vederlag for Afløsningen af Naturalydelser, Pligtarbeide eller Byrder på faste Ejendomme, alt forsåvidt de i dette Nummer omhandlede Afgifter eller Vederlag ere bestemte til en uforanderlig eller dog efter faste Regler vexlende Størrelse;

3) Den Betaling, som efter et af Kongen eller vedkommende Ministerium stadfæstet eller af vedkommende Kommunalbestyrelse eller anden offentlig Myndighed indenfor Grænserne af den samme tilkommende Beføielse vedtaget eller stadfæstet Betalingsreglement bliver at erlægge for Benyttelsen af sådanne et almennyttigt Formål tjenende Indretninger, hvortil Adgangen under visse almindelige Betingelser står åben for Enhver;

4) Gebyrer for kongelige eller ministerielle Expeditioner, Rets- og Magistratsgebyrer og

de med Retshandlinger forbundne Afgifter samt det Vederlag, derunder indbefattet Dag« penge og Befordringsgodtgørelse, som tilkommer Nogen for Udførelsen af Forretninger eller Møder i Medfør as Loven, af offentlig Bestilling eller af en af vedkommende Myndig« hed særlig sket Udmeldelse eller givet Pålæg, forsåvidt Pederlagets Størrelse eller Reglen for dets Beregning er fastsat i Lov eller i en af Kongen eller vedkommende Ministerium i Henhold til de gjældende Regler stadfæstet Tart, så og Erstatning for de af den Pågjældende til Forretningens Udførelse lovlig gjorte Udlæg;

5) Erstatning hos Private for det Udlæg, som Stat, Kirke eller Kommune har havt ved på den Forsømmeliges Vegne at besørge befalede Anskaffelser, Istandsættelser, Arbeider eller Naturalydelser;

6) Underholdningsbidrag, som det ifølge Dvrighedens i Medfør af den gjældende Lovgivning afgivne Bestemmelse eller Sammes stadfæstelse på Separations- eller Skilsmiesevilkår påhviler Nogen at udrede til ægte eller uægte Børn, Stedbørn, Forældre, forladte, fraseparerede eller fraskilte Hustruer, så og de Erstatningskrav, som kunne påhvile Husbond eller Andre, fra hvem Personer, der ere pligtige at svare Underholdningsbidrag, have Indtægt, når der af Øvrigheden i Henhold til de gjældende Regler er gjort Forbud imod Udbetalingen;

7) de Brandhjælpspenge, der tilkomme Kjøbenhavns Brandforsikring, den almindelige Brandforsikring for Landbygninger og den almindelige Brandforsikring for Kjøbstadbygninger, sålænge disse ere undergivne Regjeringens Tilsyn;

8) Afløsningsvederlag for Ægt og Arbejder til Kirker, når Vederlaget er fastsat ved den anordnede Kommissions Mellemkomst eller, hvis Afløsning ikke bar fundet Sted, Tiendeejerens Krav på Erstatning for den ved den Privates Forsemmelse med at udføre sådant Ægt og Arbeide pådragne Udgift;

9) Ejeres Krav på Erstatning hos Fæstere og Lejere for udlagte Skatter og Afgifter af Ejendommen og på Vederlag for Afløsning af Hoveri, Pligtarbejde eller Jagtdage i Hen-

hold til Afløsningslovene af 4de Juli 1850 samt, når sådant særligt er vedtaget, Ejeres Krav på Vederlag for Afløsning af Hoveri og Jagtdage, der er fastsat uden Afløsningsmændenes Mellemkomst, og på Fæsteafgift af Huse på Landet;

10) a. Fordringer hos en og samme Skyldner på Belaling for Løsøre, der er kjøbt ved en i Medfør af Embede eller offentlig Bestilling afholdt Auktion, når de ikke overstige 400 Kr. og Auktionsprotokollen tydelig udviser Kjøberens Navn og Kjøbefummernes Størrelse;

b. de Beløb, som det ifølge den i Frd. 13de Novbr. 1829 §§ 3 og 5 ommeldte Fordeling påligger Kirkeværgen at indkræve;

c. den Enker efter Fæstere i Henhold til Lov 19de Febr. 1861 om Forandringer i Fæstelovgivningen § 7 tilkommende Fordring på den ved Fæstefratrædelse betingede Aftægt af Fæstet;

d. det Bidrag, fom Medlemmerne af For« eninger mellem Svende, Fabrikarbejdere, Søfarende o. lign. have at erlægge til Foreningens Syge- og Begravelseskasfe, når det i Foreningens af Indenrigsministeriet stadfæstede Vedtægt er bestemt, at Bidraget skal inddrives ved Udpantning;

6. Fordringer efter Bankhæftelsesobligationer, som, efter at være cederede Skyldneren, af ham ere borttrausporterede;

1. Bøder og Erstatninger, som af de i Henhold til Lov om Hærens Distriktsheste af 26de Mai 1868 § 3 anordnede militære Mønstringskommissioner pålægges private Fodeiværter i Overensstemmelse med de af Krigsbestyrelsen fastsatte og af vedkommende Foderværter ved Hestenes Overtagelse indgåede Betingelser for Udstationeringen af Hærens Heste.

g. den Betaling, fom i Henhold til Lov om Brandvæsenet i Kjøbstæderne af 21de Marts 1873 § 10 og dertil sig Sluttende Reglementer tilkommer de af vedkommende Kommunalbestyrelser antagne Skorstensfejere, forsåvidt den ikke er bestemt til et fast årligt Vederlag af Kæmnerkassen;

h. de i Lov om Digearbejder på Lolland og Falster af 23de Maj 1873 §2 sidste Stykke omhandlede Beløb samt Bidrag til Dækning

af et Digelags Udgifter i Overensstemmelse med Lov 10de April 1874 § 12.

Udenfor de ovennævnte Tilfælde kan Udpantning ikke finde Sted.

Ligesom det altid står i Rekvirentens Magt at indtale sin Fordring ved sædvanlig Rettergang, således skal det også være ham tilladt, når Fogden finder, at Omstændighederne tale derfor, at benytte Udpantning for en Del af den ham tilkommende Fordring og indtale Resten ved sædvanlig Rettergang.

Tilbyder Skyldneren delvis Betaling, bør denne modtages.

§ 557.

Udpantningsretten følger Fordringen, så at den tilkommer Enhver, som med Hensyn til samme er trådt i den oprindelige Berettigedes Sted, og vedvarer indtil eet År efterat Fordringen er forfalden til Betaling. Imidlertid er det i Henseende til Fristens Beregning tilstrækkeligt, at Udpantning er begjært inden Udløbet af ovennævnte Tidsrum, når den derefter med tilbørlig Hurtighed fremmes af Rekvirenten.

§ 558.

Den, der begjærer Udpantning foretagen, har herom skriftlig at henvende sig til Fogden. Begjæringen ledsages, forsåvidt Fordringen støttes på eller godtgjøres ved skriftlige Dokumenter, af disse, og ellers af sådanne Oplysninger, som måtte være fornødne, for at Fogden kan tage Bestemmelse, om Udpantning kan finde Sted. Finder han efter det Foreliggende Intet til Hinder for Udpantning, afsiger han ved Påtegning på Begjæringen en Kjendelse gående ud på, at den forlangte Udpantning kan foretages, dog på Rekvirentens Ansvar, forsåvidt Fordringens Rigtighed angår, hvilken Kjendelfe ikke særskilt kan angribes ved noget Retsmiddel. I modsat Fald nægter han den begjærte Udpantning ved en Kjendelse, der er Gjenstand for Besværing efter Reglerne i foregående Hovedafdeling,

§ 559.

Efterat Udpantning er bevilget, har Rekvirenten eller i de Tilfalde, i hvilke Foranstalt-

ningen til Udpantningens Iværksættelse pålig« ger Fogden i Embedsmedfør, denne at drage Omsorg for, at Begjæringen og den samme påtegnede Kjendelse mindst 6 Dage for Forretningens Foretagelse i Overensstemmelse med Reglerne i første Afsnit Kapitel IX forkyndes for Skyldneren.

Ved Inddrivelsen af Statsskatter, Bankren« ter, Brandpenge, Kommuneskatter og alle andre Afgifter til det Offentlige, fåvelsom af Tiendevederlag, Brokorn og alle andre deslige Indtægter, som inddrives ved Udpantning hos Beboerne af et Sogn eller en Kommune, er det tilstrækkeligt, at Bekjendtgjørelse om, at Restancen af Fogden er godkjendt til Inddrivelse, og at denne vil finde Sted uden videre Varsel, uden Nævnelse af de enkelte Skyldneres Navn, sker mindst 8 Dage, før Udpantningen foregår, i det af Justitsministeriet hertil bestemte stedlige Blad eller ved Opslag på offentlige Steder eller ved Trommeslag eller ved Læsning til Kirkestævne efter Stedets Skik og Brug.

§ 560.

Udpantning iværksættes af Fogden; dog kan Udpantning på Landet, når Fordringen ikke overstiger 100 Kr. og Gjenstanden for Udpantningen ikke er faste Ejendomme, ske ved Sognefogden. Når Rekvirenten afgiver Begjæringen, forsynet med Påtegning om den i Overensstemmelse med foregående Paragraf skete Forkyndelse, henholdsvis til Fogden eller Sognefogden, skulle disse efter Fristens Udløb uden fornøden Henstand iværksætte Udpantningen. Forsåvidt der med Hensyn til visse Fordringer i Lovgivningen er tildelt Fogden en videregående Virksomhed i Henseende til Forretningens Kundgjørelse og Foretagelse og det Udlagtes Realisation m. m. samt foreskrevet bestemte Frister, inden hvilke det Fornødne i disse Henseender skal være foranstaltet, forbliver det ved de herom givne Bestemmelser, og« så med Hensyn til det for Forsømmelser i så Henseende fastsatte Ansvar.

§ 561.

I Sager, som angå Inddrivelse af Underholdningsbidrag, stal det ikke være fornødent

til Fogden at indgive særlig skriftlig Begjæring om Udpantning, og Fogdens Kjendelse om denne kan påtegnes Overøvrighedens Resolution, hvorved Bidraget er fastsat eller et om sammes Størrelse indgået Forlig er stadfæstet. Når sådan Resolution eengang er forkyndt for den eller de Vedkommende, kan Forkyndelsen af Fogdens Udpantningskjendelse for de enkelte forfaldne Bidrag derhos gyldig ske på Landet ved Sognefogden og i Kjøbstæderne ved en Politibetjent eller en enkelt Stævningsmand. Det påhviler fremdeles Fogden, når Begjæring om Inddrivelse af stige Bidrag er fremsat og funden begrundet, selvstændig at besørge det Fornødne til denne Inddrivelse, derunder indbefattet Realisation af de udlagte Gjenstande og Auktionsbeløbets Indfordring.

§ 562.

Udpantningen skal foruden Hovedfordringen omfatte alle af Forretningen samt Godsets Bevarelse og Realisation flydende Omkostninger, og Gebyrerene kunne ikke fordres forud« betalte. Udkommer der ikke ved Realisationen et til at dække Fordringen og Omkostninger tilstrækkeligt Beløb, fortsættes Udpantningen, uden at der i så Fald gives Varsel efter § 559. Udpantning foregår iøvrigt efter de i foregående Hovedafdeling om Udlæg givne Regler, dog at Rekvirentens Møde under For« retningen ikke er nødvendigt. Er Fordringen, hvorfor Udpantning foretages, en anden Ydelse end Penge, skal henholdsvis Fogden eller Sognefogden, efter såvidt muligt at have hørt Skyldnerens Erklæring herover, efter sit skjøn med Vidnerens Bistand, men uden at være bunden ved deres Anskuelse, ansætte Ydelsen til et Pengevederlag.

De Udpantninger, som foretages af Sogne« fogden, ske i Overværelse af to af ham tilkaldte Vidner, som ere pligtige at følge ham; er Udpantningen så almindelig, at ingen Vidner kunne haves i den By, hvori den foregår, udmelder han dertil to Mænd af den nærmeste By. Han indfører Forretningen i en ham af Fogden leveret og af denne avtoriseret Protokol, hvis Anskaffelse bekostes af vedkommende Politikasse.

Møder Rekvirenten ikke under Forretningen,

skal henholdsvis Fogden eller Sognefogden Være pligtig til at modtage det Fordrede eller Afdrag herpå, når sådant tilbydes under Forretningen, med samme Virkning, som om Betalingen var sket til Rekvirenten, ligesom det i så Fald påhviler den, der foretager Udpantningen, at bestemme, om det Udlagte skal forblive hos Skyldneren, og ellers drage Omsorg for, at det på passende Måde bevares.

§ 563.

Foretages Udpantningsforretningen af Fog« den, kunne Indsigelser fremsættes under Forretningen.

Under den for Fogden foregående Forhandling om rejste Indsigelser kan ordentligvis kun Rekvirenten fåe Udslettelse for at begrunde sin Påftand. Er Rekvirenten ikke mødt eller kan han ikke strax skaffes tilstede, og Fogden ikke finder, at en fremsat Indsigelse strar kan forkastes eller tages til Følge, udsættes Forretningen, og Parterne underrettes om, når Forretningen påny føretages, hvorefter den videre Forhandling mellem Parterne sker i Overensstemmelse med de i foregående Hovedafdeling Kapitel III indeholdte Regler.

Ved Påkjendelsen af rejste Indsigelser er Fogden ikke bunden ved den i Overensstemmelse med § 558 givne Kjendelse om Forretningens Fremme. Kjendelser, hvorved en fremsat Indsigelse tages til Følge, kunne henholdsvis påankes eller angribes ved Besværing i Overensstemmelse med Reglerne i foregående Hovedafdeling (jfr. navnlig § 549 ff.).

§ 564.

Foretages Udpantningsforretningen af Sogne« fogden, kunne Indsigelser fremsættes dels under Forretningen, dels i Løbet af 14 Dage ester Forretningens Afholdelse.

Fremsættes Indsigelsen under Forretningen, skal Sognefogden antegne Indsigelsen i Protokollen, men iøvrigt fremme Forretningen samt derefter tilstille Fogden en Udskrift af Protokollen. Indsigelser, som fremsættes efter Forretningen, rettes til Fogden. Efter Forløbet af 14 Dage fra Forretningens Afholdelse træffer Fogden Afgjørelse om fremsatte Indsigelser; sindes det fornødent, kan han forinden

give Parterne Lejlighed til ved Møde for Fogedretten at ytre sig om Indsigelserne, Finder Fogden en fremsat Indsigelse grundet, berigtiger han selv eller ved Sognefogden Fejlen eller ophæver ved Kjendelse den stedfundne Forretning i det Hele eller for en Del. Forkastes Indsigelsen, stadfæster Fogden Forretningen søm endelig. Om Afgjørelsen meddeles Parterne Underretning. Afgjørelser, hvorved en fremsat Indsigelse tages til Følge, kunne henholdsvis påankes eller angribes ved Besværing i Overensstemmelse med Reglerne i foregående Hovedafdeling jfr, navnlig § 549 ff.),

§ 565.

Rekvirenten må ikke skride til Realisation af det Udpantede førend efter Forløbet af 4 Uger efter Udpantningen eller, forsåvidt Indsigelse efter § 564 er fremsat, dens Stadfæstelse, medmindre de udpantede Gjenstande øjensynlig ere udsatte for Fordærvelse eller væsentlig Værdiforringelse ved at henligge sålænge (jfr. dog §§566 og 567). Realisationen foregár iøvrigt, når enten Udpantningens Gjcnstand er fast Ejendom eller Udpantningen har omfattet Løsøre til Værdi af mindst 100 Kroner, i Overensstemmelse med de almindelige Regler om Tvangsauktion i foregående Hovedafdelings Kapitel IV; i modsat Fald bortsælges det Udpantede mod kontant Betaling ved offentlig Auktion, som afholdes på Landet af Sognefogden og i Købstæderne af Politiet, efter at der mindst 3 Dage forud har fundet een Bekjendtgjørelse Sted henholdsvis ved Kirkestævne eller ved Indrykkelse i det Blad, i hvilket Bekjendtgjørelser fra Politiet pleje at offentliggjøres.

§ 566.

Den, fom finder sig forurettet ved en Udpantning, kan, hvad enten Indsigelse har været fremsat under Forretningen eller ikke, gjøre sin Anke gjældende henholdsvis ved Påanke eller Besværing i Overensstemmelse med de i foregående Hovedafdeling indeholdte Regler om Retsmidler imod de til Dommes Fuldbyrdelse sigtende Fogedforretninger, Ligeledes bliver der at forholde efter de der givne Regler med Hensyn til det Spørgsmål, om Forauk-

tioneringen skal udsættes, når der er gjort Retsmidler gjældende imod Udpantningsforretningen. Fristen for Retsmidlernes Anvendelse regnes fra Forretningens Dato eller, forsåvidt Indsigelse er fremsat i Henhold til § 564, dens Stadfæstelse; Oprejsning kan ikke gives efter 6 Måneder fra det nævnte Tidspunkt.

§ 567.

Har den, hvem Udpantning er overgået, andre Indsigelser at gjøre gjældende mod denne end sådanne, som gå ud på, at Fordringen ikke ifølge Lovgivningen kan inddrives ved Udpantning, eller at der ved dennes Foretagelse ikke er brugt den rette Fremgangsmåde, kan han, forsåvidt han ikke vil gjøre Ansvar mod Fogden gjældende, og han ikke allerede har anvendt Retsmidler imod Forretningen efter § 566, indbringe Spørgsmålet om disse Indsigelsers Gyldighed til Prøvelse i første Instants.

Dette Søgsmål, som iøvrigt bliver at behandle efter de almindelige Regler både i Henseende til Forligsmægling og Procedure, kan uden Hensyn til Rekvirentens Væmething anlægges i den Retskreds, hvor Udpantningen er gjort, men det må i det Seneste anlægges inden 8 Uger fra Forretningens Dato eller, forsåvidt Indsigelse er fremsat i Henhold til § 564, dens Stadfæstelse.

Når Klagestriftet forkyndes for Rekvirenten af Udpantningsforretningen inden Udløbet af de i § 565 ommeldte 4 Uger, kan Rekvisitus mod at stille Sikkerhed standse Rekvirentens Ret til at bortfælge det Udpantede, sålænge indtil det til Prøvelse af Udpantningsforretningen anlagte Søgsmål er afgjort. ved endelig Dom; Påstanden kan i så Fald rettes på Udpantningsforretningens Ophævelse. Er Rekvirentens Ret til at skride til Realisation ikke på den anførte Måde standset, kan Påstanden rettes på Udpantningsforretningens Ophævelse, forsåvidt det Udpantede ikke allerede måtte være bortsolgt, men i modsat Fald kun på Skadesløsholdelse.

§ 568.

Ligesom Rekvirenten, derunder indbefattet Staten, Kommuner eller andre i § 556 nævnte

Myndigheder eller juridiske Personer, når Udpantningen under et i Medfør af § 566 eller § 567 anlagt Søgsmål findes ulovlig, foretagen, i Overensstemmelse med de hidtil gjældende Regler har at erstatte Skyldneren al af Forretningen flydende Skade, således vil han også have at godtgjøre Skyldneren Sagens Omkostninger i alle Instantser, såfrcmt Fordringen ikke skyldtes eller ikke var forfalden, da Udpantningen foregik, og det derhos ikke er Skyldneren, der har fremkaldt eller bestyrket den urigtige Opfattelse af Retsforholdet, som Rekvirenten har gjort gjældende.