Peter Erasmus Kristian Kålund, 1844-1919 Uddrag fra Arne Magnussen - Brevveksling med Torfæus (Þormóður Torfason)

TORMOD TORVASON (Þormóður Torfason) eller TORFӔUS, under hvilken latinisering af fadernavnet han optræder som forfatter, ogs. VIIIsom han anvender i latinske skrivelser, fødtes 1636 i det sydlige Island som søn af en driftig ejendomsbesidder, senere sysselmand Torfi Erlendsson, der ved sin død 1665 efterlod sig en betydelig formue, men var lidet afholdt og havde ord for hovmod og egennytte. T. tog efter 2 års ophold ved Københavns universitet teologisk eksamen 1657. Efter en vinters ophold på Island agtede han sig Påny til Danmark, som han dog først efter adskillige besværligheder nåede i forsomren 1659. I juli måned ankom T. fra Jylland til København, og trods krigen med Sverrig og Københavns belejring lykkedes det mærkelig nok T., som havde gode talsmænd, i foråret 1660 at opnå en forholdsvis vellønnet stilling med bolig på slottet som oversætter af norske kongesagaer og anden islandsk oldlitteratur fra det kgL. biblioteks håndskrifter, for hvis gengivelse i et mere almen-forståeligt sprog Frederik III. interesserede sig. T. — som oversatte på dansk — fortæller til opmuntring for A. M. (s. 945), at den bekendte professor V. Lange rådede ham til at begære 300 rdl. salarium, hvad han straks fik, da han bad om det. T. kom herved i umiddelbar berøring med kongen, som viste ham yndest og på hans forbøn skred ind til fordel for hans fader og broder, som på forskellig måde var komne i konflikt med loven. Dog synes T. på andre steder at have vakt anstød, og det har næppe været med hans gode vilje, at han 1664 befordredes til kammererer i Stavanger stift, en stilling han indehavde til 1667 under bestandig strid med dem han stod i embedsforhold til ¹Om anledningen til, at T. fjærnedes fra hoffet, fortælles, at han uforvarende på et værtshus havde begået manddrab, da han vilde hjælpe en slægtning, som var kommen i strid med en beruset person. At T. en tid kan have søgt værtshuse mere end ønskeligt, antyder måske en ytring af ham (i brev til mag. Rasch 28/3 1704, Islandica VIII) om en lovende ung Islænder, at der af ham var store ting at vænte »om hand icke som jeg af ungdom ved prava sodalitia blifver forført«, hvormed kan sammenholdes følgende pudserlige udtalelse i et brev til præsten Torfi Jönsson 29/3 1687, hvor T. fraråder en kvindelig slægtnings bortrejse fra Island med den motivering, at T. må takke gud for, at det er gået bedre end det tegnede til »men havde jeg været en pige, var det gået galt«. Dog arbejdede T. i disse år flittig, og A. M. i optegnelserne til T.s lævned (AM. 219, 8vo) bemærker om hans antikvar-år 1667—70, at han da oversatte mindre »Þvi hann var nu hvergi nærri so idinn«. Her giftede han sig med en velstående, to gange tidligere gift enke, Anne Hansdatter, med hvem han fik gården Stangeland på Karmøen, hvor han derefter havde bolig; 1667 opnåede han afsked fra sit embede og udnævnelse til antikvar, således at han kunde genoptage sin oversætter-virksomhed og påbegynde oldskrifternes bearbejdelse, men da kongen døde 1670, blev hans bestalling ikke fornyet, og T.s forhold i de nærmest følgendes. IXår umuliggjorde forsøg på ny ansættelse. På tilbagerejsen fra et besøg på Island 1671 i arve-anliggender, hvor han efter et skibbrud i Jylland måtte anløbe Samsø, begik han nemlig i overilelse eller nødværge et manddrab under natlige optøjer af berusede rejsefæller, for hvilket han ved underretten dømtes fra livet, men som han dog nåede at sone med en bøde og offenligt skriftemål, hvorefter han 1673 vendte hjem til Stangeland, hvor han levede som privatmand til 1682, væsenlig beskæftiget med gårdens drift og sine midlers forvaltning ¹Da T. med stort besvær efter udstået skriftemål opnåede at fremstille sig for kongen, skal denne dadlende have sagt »I er så mordisk«, hvortil T. svarede »Jeg har altid været af det sind heller at dræbe andre end at lade andre dræbe mig«, hvad der aflokkede kongen et smil. Kongens ord synes at antyde, at dette ikke var T.s første drab, hvad der styrker den i anm. s. VIII anlorte fortælling. — Om denne trange tid vides ellers ikke meget [Jón Ólafsson fra Grunnavik beretter i sin biografi af A. M. i AM. 437, fol., at T. sad i arrest en hel vinter i Samsø. Om processens akter siger J. O., at de flyttedes med A. M.s øvrige samlinger til universitetets-biblioteket, men blev tilintetgjorte efter etatsråd Grams bestemmelse og efter samråd med J. O.]. T. ytrer i et brev til justitsråd Worm 28/7 1688, at han gærne efter ævne vil virke for den islandske biskop Tord Torlaksson, »for den tid ieg var i nød og de nærmere undfalte mig, hver i sin henseende, andre at de kunde arffve hvis jordegods jeg kunde haffve, som iche kunde confisqveris, andre att beholde det de kunde være mig skjddig, og saa fort hen, da bleff hand ved gammel oprictighed«. Se også det s. XXVII anførte uddrag af brev til Abigael Hansdatter. — Under T.s fraværelse mødte fogden 4 ii 1672 på Stangeland for at opskrive og tage i forvaring T.s bo og bohave »eftersom han desværre skal være kommen for skade og ulykke ved manddrab«. En fortegnelse over det registrerede indbo findes i det norske lands- måls-tidskrift Syn og Segn 1913, hvor T. Mauland i en artikel »Tormod Torve- son« giver alle de oplysninger om T.s virksomhed på Stangeland, som har kunnet hentes fra de lokale retsprotokoller, dombøger og lign.; fortegnelsen tyder på en jævn velstand under gammeldags former. Fra perioden 1673 — 82 kan fremhæves, at T. under krigen med Sverrig 1677 tilskriver fogden om at virke for hensigtsmæssig opsættelse af ved-varder og skærpet vagttjæneste (sml J. Erichsens biografi af Thormod Torfesen i Minerva 1787, s. 139), og at T. 1681 af fogden beskikkes som defensor for en for trolddom anklaget kvinde, for hvem det lykkedes ham at opnå frikendelse, da beskyldningerne beroede på løs tale (sml. samme forf.s Trolldom, Kran. 1911).
T.s kopibøger (AM. 282—85 a, fol.), som for tiden 1664—66 og 1682 — 1706 yder et righoldigt stof, er for årene 1667-73 slet ikke førte og giver for den følgende embedsløse tid alene nogle forretningsbreve eller uddrag af sådanne (mest til Islændere og på islandsk), alle indførte med T.s egen hånd, i alt 28.