Magnússon, Arní BREV TIL: Torfæus, Thormod FRA: Magnússon, Arní (1701-11-19)

ARNE MAGNUSSON TIL TORFÆUS. København 19. november 1701. Access. 8. Egenh.

A. M. har med største glæde modtaget T.s brev af 3/10 og deraf set, at han er lykkelig hjemkommen. T. s brev fra Hellesund har han ikke modtaget. »Sidst i forrige måned« fik A. M. sin konfirmation som professor med titlen »Antiqvitatum Danicarum« føjet til »Philosophiæ professor« (den kgl. konfirmation er dat. 22 10), hvad han er glad ved, skønt indtægten kun er ringe. Lagmand Gottrups forslag er til dels urimelige, han er ingen ven af købmændene, men det meste har hensyn til egen fordel. A. M. må i denne anledning besvare en del forespørgsler af amtmand Müller, som er imod lagmanden. Her er udnævnt en kommission, bestående af de fleste ministre, men uvist, om det bliver til meget gavn for Island. A. M. holder sig tilbage og ser, hvorledes det går, men forbereder sig til at sige et og andet ved lejlighed. Det går som sædvanligt langsomt med Series; Vinding studerer i T. s skrifter. Det er A. M. en gåde, hvad T. skriver om den guldmønt, som Brøgger har givet A. M.; dersom A. M. ikke har nævnt det, er det af en hændelse. Mønten ser ud til at være arabisk, med påloddet øsken og har sandsynligvis været brugt som amulet. A. M. har i ar fra Island fået en ikke særlig gammel pergamentbog, hvori Jómsvikinga saga og Friðþjófs saga (AM. 510, 4to) og nogle småfragmenter af Sverres og Håkon Håkonssöns sagaer.

Monfrere!

Eg skrifadi hönum til þann 24. 7bris, ei i rett glödu gedi, þar i þann tíma tidendi hier um flugu um so marga skiptapa. þar efter einum mánude, nefnelega þann 28. Octobris, feck eg Monfreres skrif af dato Stangeland 3. Octobris. Kann eg sannlega ad seigia, ad ei hefi eg i langa tíma bref fra honum feinged, sem mier þægra vered hefur. Enn ad eg ei fyrri svarad hefi,

Arne Magnusson II. 1.

23

s. 354er Eyrarbacka kaupmadur mesta partinn skulld í, sem Asgeirs hiermedfylgiande bref inntil nu fyrst i vikunni hiá sier geymt hefur, epter hverium eg bedid hefi, ad eg ei þyrfte tvisvar Monsr. Lerkes assistences vid, ahrærande þad brefinu fylger 1. þad bref, er Monfrere skrifar sig fra Hellusundi mier sendt hafa, er ei framkomid. Um mín efni er þad ad skrifa, ad eg loksins sidst i næstlidna manude fieck mína confirmation uppa professionena, og er nu sá nedste professor. Kongur gaf mier i þessarre confirmation titel af Philosophiæ et Antiqvitatum Danicarum Professor, tilforna var þad alleina Philosophiæ. Eg er gladur vid, ad þad geck so, iafnvel þott hier sie æred lited vid, og ölldungis eckert hid fyrsta ár 2. Sidan vid skildum, er Lauritz lögmadur Nordan og Vestan a Islandi kominn; hann bringer eitt og annad töi fyrer, sumt orímelegt. Kaupmönnum er hann ei gódur, þó er mest af hans töie hensied til hans eigen gagnsmuna, sem formerkest. Eg hefi og nockud ómak vid þetta, þvi Arinbiorn 3 spyr mig ad einu og ödru, sem eg seigia verd i þessum efnum, hann er a mót lögmanni. Commission er hier nu utnefnd, bestandande af flestum ministris 4. Gud veit, hvört hun Islande ad miklu gagni verdur. Eg hinkra so vid og sie, hveriu frammvindur, imidlertid præparera mig til ad seigia eitt edur annad, ef til med koma kann. Series geingur langsamt efter vanda, hier fylger med eitt ark, hitt allt fyrerfarandi er uppsendt, fyrst med Monfrere sialfum og sídan med mínu brefi af 24. 7bris. Enn skuli (sem eg f)ó ei trui) nockud til vanta firir framan þetta ark, þá lætur Monfrere mig þad vita, og skal þad þá strax sendast. Monfreres bækur eru leingi sidan komnar til Vindings, sem nu þar i studerar. Johan Tordsen hefi eg i augnabliki sied á götu einusinni, gleymdi þá ad spyria hann um peningana. Og sidan hefi eg ei sied hann. Eg skal þvi þó ei gleyma. Ænigma er þad, sem Monfrere skrifar um þann gullpening, sem Mr. Brögger gaf mier. Eg man ei, hvört ockur (Monfrere og mier) þar um til orda kom, hitt veit eg, ad einga orsök hafdi eg til ad dylia þad firir Monfrere, og ei er þad afs. 355ásetninge skied, ef eg þad ei nefnt hefi, helldur af þvi ad mier hefur þad ei á góma bored. Annars er ecki mikid rart þar vid, nema ad þad synist ad vera nummus Arabicus, med tilqveiktu halldi, og næsta ef ei hefur brukad vered firir Amuletum. Yrdi vissar milliferdir fram og tilbaka, kynni eg Monfrere þad til láns ad senda. I ár hefi eg fra Iislandi feinged eina permentsbok, ei miög gamla, þar á medal annars Jomsvikinga Saga og Fridþiofs frækna. Item fragment miög lítel ur Sverris og Hakonar Hakonarsonar Sögum. Eg man nu ei annad tilbaka enn ad befala Monfrere gudi allzvolldugum til geymsln og varatektar i Jesu nafni. Verande alltid

Monfreres
þienustuskylldugasti þienari
A. Magnussen.

Hafn. d. 19. Nov.
1701.