Torfæus, Thormod BREV TIL: Magnusson, Arne FRA: Torfæus, Thormod (1691-01-11)

TORFÆUS TIL ARNE MAGNUSSON. [Stangeland] 11. januar 1691. AM. 283, fol., bl. 120—21. Ásgeir Jónssons hånd.

Har af aviserne set Bartholins død og forstår nu, at han ikke siden 25/10 har hørt fra A. M., som i B. har mistet en god herre, T. en oprigtig ven. Heder formælde enken sin kondolation. Håber, at Moth vil hjælpe A. M. til en antikvar-bestilling, hvortil han vilde kunne konkurrere med hvemsomhelst, og tror ikke at kongen vil unde Svenskerne den ære alene at offenliggøre hvad de hemmelig fra hans lande har tilvendt sig.

Thil Arna Magnussonar aff 11. januarii anni 1691.

Serdeilis höiærede och intime amice, lychsalig nytt aar!

Hans seinasta aff 25. 8br. forliden aar medtok jeg þann 23. 9br., oc svarade þan 26. ejusdem och lagde i fogedens aff Jederen Seign. Madz Holms convert, sem fra honum straxs er forschichet, enn uppa þat og oll önur er echi svar fylgt; fornem jeg nu ordsok, hans. herra christilegann affgang aff 5. 9br., sem aviserne hallda. Hans [!] misti godann herra, jeg uprichtugann vin, vanfenginn annar i hans stad, eff langt verdur a millom; synist þo þessi alldur hvat sem lydur at gera þad desiderium elart; gud geffi salugann enda och jeg mætti gera fornoyelse lirir þat jeg heffi mer uppa lekit. Jeg bid ydur al anmelda, eff ydur þycher sva kunna passera, hans kieriste effterlatte velb. dydedle frue min condolens och ydmygste salutation; jeg förundra nu echi, at jeg echi haffve fengid svar fra ydur, þar bædi innan husit hennar vegna, och utan ydar vegna, firir utann upalagl verk med Islandz laga version, alt forhindrar; giet och nær, at þer mundut vilia schriffa mer trostlig tidindi a moti þessari sorg, upa ydur sialffan, sem eg sva giarna oscha, sem jeg villdi mer sialfum. Jeg veil Her obersecreterer Moth er so raisonable herra, sem nochur kann at vera, so hann eigi firir gunst lætur sig yffir tala fra þvi honum synist rett elligar billigt, enn eff nochur schal succedera i antiqvarii bestilling, þa veit eg ydur verdugann þar til, och þichist annar betur thil fallinn, þa, eff sva behagadi, at capacitat mætti ansiast, munud þer pora at stand[a] ydar examen moti odrum, sed ubi censor? sidan sa, sem eirn kunne at censurera, er burt. Enn eff þeir vilia öngvan antiqvarium haffa, er onnur sok, þvi hans Maytt. rædur hvoriar bestillingar hann vill gefa, þo trui jeg echi, eff rett er underrettat, hann ellegar hans successores vilie unna Svium þa æru, at hvat sem er utluschat aff hans londum, at þad aff þeim thil allz posteritatet schal utganga yfir alla veroldina, och Danmorchs. 114thil disrepect. Jeg vil nu echi erindra ydur um min effni, fyrr enn jeg fæ svar fra ydur, enn þO trui jeg þer bædi schriffid mer svar upa alla mina posta och befordrer Orcades og latid mig vita, hvat aliggur och naudsynligt er. I midlertid befala jeg ydur etc.

Arne Magnussou. II. 1.

8