Peter Erasmus Kristian Kålund, 1844-1919 Uddrag fra Arne Magnussen - Brevveksling med Torfæus (Þormóður Torfason)

Gentagne gange har været hentydet til TORFӔUS’ overtro og mangel på ævne til at skelne mellem historie og fabel; i sine breve nævner han forskellige drømmevarsler han har haft, det er ham en tilfredsstillelse (nr. 141), at statholder Gabel har kunnet bestyrke ham i troen på troldfolk, og i fortalen til Historia Hrolfi Krakii fører han i virkeligheden et forsvar for troen på alver og lignende overnaturlige væsner. Nogle af de andensteds foreliggende eksempler på sådanne forestillingers magt over hans sind er så ejendommelige, at de fortjæner at fremdrages. Således er i kopibogen AM. 282, fol. med Asg. Jonssons hånd indført et brev af11/12 1688 fra T. til hans svigerinde Abigael Hansdatter, hvor T. begynder med en deltagende udtalelse i anledning af hendes mand, præsident Grams død samt beklagelse over, at han stadig lider af efterveerne efter stærk svir under sit seneste købstads-ophold, og derefter fortsætter: