Peter Erasmus Kristian Kålund, 1844-1919 Uddrag fra Arne Magnussen - Brevveksling med Torfæus (Þormóður Torfason)

ARNE MAGNUSSON,, som var så kortfattet i sin brevveksling ud over det rent faktiske, synes at have yndet mundtlig samtale (sml.s. XXIXnr. 139, hvor T. opfordrer ham til at forsage tehuse) og ved sådanne lejligheder at have været underholdende og tilbøjelig til at meddele af sin store kundskabsfylde. En sådan mundtlig tankeudveksling skylder vi den eneste udførlige efterretning om A. M. under hans udenlandsrejse, nemlig de af den svenske lærde O. CELSIUS (nogle år yngre end A. M.) under hans flerårige udenlandsrejse gjorte optegnelser om hans samvær med A. M. i Leipzig (se det i Danske Smlr. 2. R. IV, s. 255—58 givne uddrag). C. gjorde A. M.s bekendtskab 22. april 1696 på det Akademiske bibliotek og havde derefter daglig omgang med ham, så længe C. var i Leipzig. Den professor, som var bibliotekar, tillod dem hver dag at gå på biblioteket, hvad enten han var der eller ej, nøglen hentede de hos ham, og de gennemgik nu daglig manuskripterne og de trykte bøger. A. M. forærede C. nogle eksemplarer af sin nylig udgivne Chronica Sialandiæ, og de diskuterede meget om de svenske lærde, særlig O. Rudbeck. A. M. mente, at R.s Atlantica ikke stod på faste fødder, og at han havde citeret loca auctorum galt. De islandske sagaer var ikke at bygge på, og troværdigheden tog ned gennem tiden mere og mere af. Af de svenske forfattere er nogle pålidelige mænd, andre går altfor vidt i de svenske sager; de Svenskere, som oversætter islandske sagaer, prostituerer sig, og også de derværende Islændere, som til dels er ulærde folk, der ikke forstår at udgive gamle håndskrifter. Verelius danner til dels en hæderlig undtagelse og kritiserer med rette Lyschander og Worm. A. M. viste ham et islandsk saga-fragment ang. nordisk historie, som han tænkte på at udgive med latinsk oversættelse, havde Trojomanna saga hos sig og havde i København alle islandske sagaer. En latinsk oversættelse af biskop Jons saga vilde han sende til Antwerpen til brug for Acta sanctorum. På universitetsbiblioteket i København havde han konfereret et Ælnothusmanuskript med Meursii utgave og vil ved lejlighed vise dens fejl. Han vil lade udgå en Grammatica islandica lingvæ antiquæ og er daglig beskæftiget med at samle til Historia Danorum ecclesiastica, som han vil fortsætte efter Bartholin, og efter B.s plan skal intet anføres, som ikke bevises af sande og gode dokumenter.