Magnússon, Arní BREV TIL: Rostgaard, Frederik FRA: Magnússon, Arní (1691-10-03)

ARNE MAGNUSSON TIL FR. ROSTGAARD. København (Hafn.) d. 3. Octobr. 1691.

Trykt efter egh. original i AM. 454, folio. Udskrift »A Monsieur Monsr. Friderich Rostgaard a Giessen«. Hertil R.s påtegning »accepi d. 8. Novembris. Respondi«. I brevet findes hist og her understregninger og henvisninger med R.s hånd.

Monsieur

Jeg haver for længe siden bekommet Hans goede skrivelse af dato Giesen d. 8. Aug. beder om forladelse at ieg icke haver svaret før, Aarsagen dertil er at ieg icke før end nu haver kundet sancke noget til Hans tieniste. Hvad de begierede sager anlanger maa ieg bekiende at der udi er af mig ickun lidet forrettet, saadan er saa distraheret at mand icke kand samle det i gien. Dog haver ieg leveret til Monsr. Hans Michelsen en og andre donter, Monsr. kandske icke utienlige, Jeg haver icke s. 387kundet derudi meer avanceret. Taxten paa de til Monsr. Hans Michelsen leverede bøger er denne.

Kingovs Sangechoor 2 &. Morgen ψalmer paa Tytsk 8 ß. Borrichii Cogitationes 2 & 8 ß. Analecta ad Cogit. 12 ß. Beringii Obsid. Hafn. 2 Exemplar, tiisammens 3 &. Rangforordning Tydsk oc Dansk 6 ß. Borrichii Antiqva Roma 1 & 8 ß. Masii Bericht von der Lutherischen lehre 1 &. Noch for at afcopiere Fundatzen paa Collegium Medicéum 2 &. Er in alles 2 Rixdler 1 & 10 ß. som ieg af Monsr. Michelsen bekommet haver. Der følge oc med trende Catalogi af Bartholins Bibliothec, som nu er lenge siden solt. Fortegnelsen paa de rareste bøger der udi kand ieg icke optegne saasom der ere faa gemeine, vil Monsr. engang siden have Notitie paa dennem som mest komme vore sager ved, kand vere lettere at optegne. Nu svarer ieg postviis paa begge de sidste Hans skrivelser. Alumni Collegii Medicéi ere disse: Christianus Arslebius, Philologus et Inspector Collegii. Fridericus Klyne, Philologus. Gudmannus Poscholanus, Medicus. Christianus Kempe, Chymicus. Ludovicus Cervinus, Theologus. Jacobus Winslovvius, Theologus. Nicolaus Borchardus, Theolog. Petrus Bredalinus, Theol. Christianus Langius, Theologus. Petrus Mossinus, Mathematicus. Arnas Magnæus, Philol. Christianus Clementinus, Theolog. Johannes Trellund, Theol. Janus Jersinus, Theolog. Maturinus Castanæus, Theologus. et Baggo Castanæus Theologus. Ephorus Collegii er Assessor Poul Winding. BorrichiiProgramma haver Componeret Licentiat Muhle. Borrichii Testament veed ieg icke at skaffe videre end angaaende dette Collegium som følger med de andre documenter. Hans begravelse er i Vor frue kirke paa den høiere side ved chooret naar mand gaar ind at, temmelig dybt ned i gulfvet hvor hand blef begravet om dagen, om(!)staar paa hans kiste denne Inscription: Qvicqvid ex æterno etc. som i Marmora Danica I, s. 85. Paa Auditorio parenterede over Hannem Assessor Vinding, mens paa prædickestolen Mag. Johan Adolph. Vindings oration er icke tryckt, oc i saa maade icke at faa. af Borrichii vers, veed ieg at skaffe disse om Monsr. dennem icke tilforne haver. in effigiem Henrici Hvitfeldii: Øllegardæ Hvitfeld: Cunradi Adler: Joannis Svaningii: Christiani Noldii: Idæ Rosencrantiæ. Item in Excessum Olai Wormii. Noch af Berings disse in effigiem Joannis Schack Cornitis: Ovidii Julii: Gothardi Bram: Eggerhardi Elers: Friderici III. Regis, oc et vers bag i Alberti Barthol. Orat. Gratulatoriâ ad Frid. IIIum. Exercitia i vor Collegio holdis paa den s. 388maade at engang i hver tredie uge sker enten disputatz eller declamation, Baccalaurei disputere, vi andre declamere, saa at exercitia forrettis engang af hver person om aaret, saasom i Augusto holdes ingen exercitia.

Hvad leges Danicas anlanger vilde blive viitløftigt at skrive, Der om kunde (ia burdte) skrivis en stoer bog. Iblandt de første legislatures finder mand hos Saxonem Schioldum, siden er hand fuld af relationer om atskillige leges oc legislatores, om Haraldi Blatandi leges, transalbianis et Fresonum genti Datas skriver Adamus Bremensis. Canuti Magni atskillige Constitutioner have de Engelske levnet os, om hviß curam legum Saxo oc vitløfftigen taler. Siden haver hand atskilligt om leges datas à S. Canuto, Haraldo Hein, Erico Emund. Valdemaro I. oc mest Canuto VI. af hviß operibus siunis at vere den gamle Skaanske lovbog som Andreas Sunonis haver transfereret i Latin, oc somme perperam tilskrive Valdemaro II. In Summa dette er saa vitløfftig en materie at en karl hafde vel noch at bestille i 10 aar at skrive der om, hvorfore ieg vil lade det alt beroe til ieg engang kand nyde den fornøielse at conferere muntligen med Monsr. derom. Leges Gothlandicas veed ieg icke hvad Monsr meener med, disligeste er ieg fremmed i hvor Grotius dennem berømmer, hafde gierne videre underretning derom naar Monsieurs leilighed det taale kand. De leges maae endelig vere enten den Visbyeske Waterrecht eller kandske leges Wisigothorum som intet kommer Gothlandiæ ved. Af Hachenbergii tøi haver ieg intet seet uden hans Germaniam mediam som er temmelig god. Schurtzfleischii Res Sveogothicas haver ieg, ere de som alt andet hans tøi ragede sammen af neotericis scriptoribus sine judicio ferè delectuve veri à falso. Jeg gad dog engang seet alle saadanne frivolas dissertationes som angaa Danske oc Svenske som ieg veed Monsr vel sancker ved occasion.

Tydske Antiqvarioli ere som fødde til at blamere oß oc giøre til de Tydskes cujoner, have de der udi til antesignanum Adamum Bremensem, som vist nock skriver baade at Hericus Rex Sveciæ (skal vere Ericus Victoriosus) haver iaget Svenottonem fra Danmark, som oc at Otto Imperator haver tvunget Harald Gormsøn oc giordt hannem sig skatskyldig. Det sidste at vere usandt kand mand slutte der af at hverken Witichindus Corbeiensis, eller Ditmarus Mersepurgensis, Adamo longe Antiqviores, tale et eniste ord der om, som dog ellers referere minutissima qvævis. De danske kongers navne som omtalis under Henrico Aucupe skulle forstaais om Reges Piratarum Danorum s. 389som røfvede dengang paa Meckelborg land, Frisland, oc saadanne stæder, Dennem tvang Henricus Auceps, oc bragte til religion, aldrig indlændiske Danske konger. Mens somme folkis manier er at skrive alting udaf andre ny bøger, og Icke gid giort sig den umage at kaste effter locis i de gamle, hvorudover den heele verden er bleven opfylt med saadanne falsas traditiones som i førstens ere opdictede af passionerede scribentere, oc siden tanqvam Sibyllæ oracula accepterede af de yngre. Mens det var at ønske at de fleste ny antiqvariorum dissertationer angaaende Tydskland, Pomeren, Polen, Danmark, Sverig vare opbrændte oc mand hafde icke uden de gamle, da var det lyst at studere vore sager, naar mand icke hafde fornøden at roede effter gemmis i saadanne stercoribus, hvor de ere heel rare at linde oc icke kand betale umagen. Jeg maa med billighed berømme Frantzoserne som i disse dage drage for liuset qvævis monumenta, (sint licet exigui momenti) modo antiqva, og med største candore altid sette hos hvor det eller det er fra. De andre skrive meget, mens give saa mesten qvi pro qvo som paa Apotecket, at det meer confunderer discentes end manuducerer. Hvad Conringium angaar da holder ieg hannem for en troværdig mand hvor ieg seer hand haver taget sit af andre antiqvioribus, for resten er hand den største blatero, som øiensynlig seeis at have hafft venalem pennam. Foss reiser udenlands til foraaret næstkommende, uden tvifl først at Tydskland derom skal ieg mig dog siden beder erkyndige. Til beslutning beder ieg at Monsieurs affection maa lige som tilforn naa til mig, etsi remotum, saasom den der altid ønsker at vere en dependent af Hannem, oc vil saa, næst tienstligste salutation til Monsr. Stenbuck, recommendere Monsr i den høieste guds protection forblivende stedse

Monsieur Hans tienstærbødigste
Arne Magnussen.