Magnússon, Arní BREV TIL: Vestesen, Søren FRA: Magnússon, Arní (1706-09-05)

ARNE MAGNUSSON TIL [KANCELLIFORVALTER S. VESTERSEN]. Skalholt Bispegaard, 5. 7bris 1706.

Trykt efter orig. i Rigsarkivet. Hertil hører en »Fortegnelse paa alle sognekirker og præstekald i Iisland samt præsternes naune, som nu (1706 in Julio) betiene samme præstekald, tillige med deres naune, som have expectantz-bref paa en deel af bemelte præstekald«; til denne foreligger i AM 442, folio, A. M.s til dels egh. koncept (2 ekspl.), med A. M.s påtegning på omslaget »til Cancelliforvalter Søren Vestersen.« Endv. findes her fortegnelser over præster og præstekald i bægge stifter, hvor årstallet 1706 er rettet til 1709. Til fortegnelsen hører nedenstående forklaring på beneficia og thing (med skriverhånd).

Monsieur.

Høitærede fornemme ven,

Efter mit til Hannem giorde löfte fremsender ieg nu her med Register paa alle de præste kald som findes her i Iisland, samt præsternes naune som betiene samme kald, Og er dette med fliid samlet, saa ieg formoeder at mand kand forlade sig der til. Jeg ønsker mig gierne fremdeles leilighed til at tiene Hannem og udviise, at ieg, næst ald velstands og guddommelig beskiermelses önske, er og forblive vil

Monsieur

Hans tienstærbødige tiener
A. Magnussen.

Nota. De kirker som her kaldes beneficia staa paa deres egen grund, og residerer præsten der hos kirken og nyder dens indkomst, hvorimod hand pligtig er at holde kirken og præstegaarden ved lige. Annexkirkerne, saavel som de andre kirker som icke ere beneficia, befatter præsten sig intet med, undtagen s. 651gudztienisten, mens deris indkomster opbæres af andre som ere ejermænd til samme jorder, hvilke derimod holde kirken ved lige, og betale til præsten en viss summa, saa som et salarium for hans tieniste. De præstekald hvor ingen af kirkerne ere beneficium, kaldes paa Islandsk thing (kand heede paa Dansk sogne). Udi saadanne sogne er mesten deels udlagt en gaard til præsten, som hand fri besidder, dog er der i bland nogle, hvor præsten ingen fri gaard hâr, mens maa leie sig en som en anden bonde. Disse thing ere udi almindelighed af heel ringe indkomst. Ydermeere falder at observere, at præsterne som nu sidde i de forskrefne kald, have ickun den mindste deel deres kaldsbref fra Kongl. Majts. cancellie, mens de fleeste ere der med blefne beneficerede af amtmanden og fogderne, som have haft befaling her over landet. Expectantz-brevene ere (saa vit vides) alle udstedede fra cancelliet.«