Birck, Poul BREV TIL: Magnússon, Arní ; Vídalín, Páll Jónsson FRA: Birck, Poul (1704-09-21)

KØBMAND POUL BIRCK TIL ARNE MAGNUSSON (OG P. VIDALIN). Ørrebache kramboed 21. sept. 1704.

Efter orig. i AM. 453, folio. Til A. M. og P. V. som kgl. kommissærer.

VelEdle Hr. Secreterer oc Edle Hr. Wiecelougman, tilforladendis goede venner!

Jeg tacker skyldigst for seeneste goede convertation, halde ønsched dend lengere continuered, med vorris goede løstige historrier vi hafde om Jyderne, oc andre fleere; ieg holder meged af løstigheed, i compagnie, beder omforladelße, om ieg var fordristig i min talle. Effter velEdle Hr. Secreterers bortreiße er falden en liden action imellem min kock Laurids Hanßen oc een af minne daglønnere, eller slagtermand, som ieg hafde antagen udi min tienneste, at giøre hvad arbeid som forretalt fra s. 75dend tiid oc til sidste timme, som hand oc alle de andre goedvilligen indgick, hvorpaa ieg alle ved derris naufne loed indførre. En morgenstund hender ded sig ieg kom til stacken oc schulle veye fisch i schibbed, var samme person ey ved at berre fisch med hine andre. Noged der effter kommer ieg til søjde retten at annamme faarene, kommer denne perßon, nembl. Simmen Biørnßen, til spurde ieg hannem hvor hand var i morgen: »nu kommer du oc vil hafve søjder; først du iche var ved at berre med hine andre, schal du hafve en« etc. Svarede mig strax: »ey du ded sielver i dig«; var ded at svare sin hosbonde, hvor paa ieg befallede kocken, som stoed hoes mig: »slaa mig dend knegt paa ørred, var ieg self saa ner hos, schulle ieg self giørre ded«. Kocken gifver hannem it ørfigen, dend anden griber kocken oc slaar hannem under sig, de tomlis noged med hin anden, blef saa ialle maader uschad adschilt paa bege sider. Der effter, som vidnerne forklarer, løber denne knegt til galgen oc søeger it af henge trerne, paßer kocken op, indtil ieg var klar, befaler hannem da at søege effter tungerne strax, i fald ieg kunde forßee mig, ti saa mange hoveder, saa mange tonger; saa kommer mig denne knegt bag til kocken oc slar hannem ofver naeken med træd, griber hannem i haared, kaster hannem under sig; kocken giorde sit beste, verged sig, som var nøed verge, oc prylede denne knegt vel af; ieg veed icke, om ded kand henreignis til nogen criminel sag.

Der effter legger knegten sig syg, lader kalde presten til sig, som oc tiendte hannem, loed saa kalde nogle mænd til sig at hørre hans bekiendelße, som oc scheede schrifftlig, oc derris naufn under. Effter denne hans bekiendelße kommer Monsr. Vigfus Hanneßen her i kiøbsteden, begierrer at maatte stefne kocken som oc scheede.

Klager over ulovlig rettergang. Syssselmand Vigfus Hannesson gør sig både til dommer og sagsøger, den kopi af stævningen og »knegtens« erklæring, som købmanden har modtaget, er udateret og uden vidnernes navne, efter en sådan »april seddel« lader han ikke sin kok møde til tings; til tinget sendte købmanden en fuldmægtig, som oplæste hans indlæg, men ikke blev taget for gyldig, da han manglede fuldmagt fra kokken, dog vil domsmændene, at han skal komme frem med hvad han på dennes vegne har at sige, hvortil svares »I maa iche holde mig for saadan nar eller gickur ieg schulle gifve eder oplysning i sagen, siden lee mig ud, ney iche førend I tager mig gyldig«. Derefter dømmes købmanden på knægtens ubeedigede erklæring, uden at han som husbond har måttet tage sin tjæner i forsvar »hand kand hvercken læse eller schrive, eller forstaar it ord hvad Islansch er«. B. har klaget til P. Beyer (amtmandens fuldmægtig) og amtmand C. Müller, uagtet de to pågældende er forligte. 1 Beyers nærværelse er knægten bleven undersøgt og bærer intet spor s. 76af vold, og dog er kokken for sår i hoved og på krop bleven dømt til 60 rdl. bod af Vigf. Hannesson og hans 12 domsmænd. s Schal vi saa være undergiven her i Island af nogle træl, da er at befrøgte, at seigle her til landed, tienneren tages i forsvar, hosbonden maa icke hørris«. Beder om kommissærernes assistance.

Poul Birck.