AN MARI TRAJTER ØL .

✂ Nej Fanden sku fæjst sæ da mir te Jens Kræme!
Her stor søn en Stoder og trower, han ska læ mæ,
hwordan a ska brygg, hwordan a ska baag,
hwordan a ska legg en Flæskbøst i Laag!

✂ Og pinwon og gjerre det er jo æ Swin;
hwer Pott po æ Hyld saa kigge han i'en.
Saa tar en Formøj af hans Miel og hans Maalt,
saa skuld en ha spaared ham tow Kjanne Saalt;
ja haar en kjend Maagen! - Det er aalle saa møi
som den usleste bette Taar Wand, en ska løj,
saa ka han lav Vejlo og slaa med æ Dâr,
saa det rister i baade Tallerkner og Fâr.
- Han blywer da jen Tid længer og warr!

✂ Nej, haaj en saa stej sæ endda te Kræn Skræjer;
der kund en hejsen ha hat æ nø bejer!
Han bøj mæ en Bøst saa tyk som mi Lor
og Tow af den villerst For i æ Gord
foruden mi Løn. - Men dér war jo Bøen,
og han so jo Enki; og det er ett søen
aa tur med anner dje skjødløs Knæjt,
saa der bløw da ingen Brød af den Bejt.

✂ Det hid sæ jo osse, te han vild ha tavn mæ
- ja søn te hans Kuen da! - men hwa sku det gavn mæ?
Tho han er jo gammel, og gro o æ Bælle
og snaar da saa grim, som en Mennesk ka blyw;
som no den hèr sølle Haandtiring med æ Yw
- og a'el sgu ett ha en Mand, der er skjelle!
En ska ett ta enhwer. - Tho de'e da de færrest,
der ett ka gaa og skjelt sæ en Kjærrest;
men justemint find sæ nøj, en ka lid o
en Kaal aa slaa Bund po, en Venskab aa slid o -
aah, det ka endda kost jen nø Beswær!
For fand en sæ jen, en tyt, en haaj kjær,
saa ska æ nok pass - jow det war ett sær!
te saa er der osse anner o æ Tær.

✂ No trowed mæ Synder, te Soren holdt a mæ.
Her gor a og gjemmer hwer Diel, som han ga mæ!
Ja, hwa a haar lid for den skjødløs Dreng!

✂ A elsker ham - ogsaa saa det er faale!
Hans Billed hænger øwer mi Seng.
Æ Ramm den kost mæ en jawn Rigsdaale!

✂ Han kam her, saa tit mi Hosbond war ud,
søn hen ad Awten, nær aalting war still;
aanej, hwor bløw en da kanter og hwell,
saasnaar te Soren han pikked o æ Rud!
Og nær han kam ind, bløw der ingenting spaae;
han haaj æ saa godt, som en Mennesk ka haae;
en læd dem regir laant mir, end en mo,
om ogsaa en ved, hwad Tak en vil fo;
og ingen ska sej, te a bid heller kratte ham -
men laa han forlæng, ja hwad tho saa wat a ham.

✂ - Og saa ska en nu ha aa hør i æ Bøj,
te den forbandede Flaani Mett Fløj
baade Nætter og Daw staar og drøwsker atter ham!

✂ Aa Jøsses, hwor bløw a da lid ved æ Los
i Guer po æ Kjergaard! A sto med no anner
og glowed po Tolle-Thames hans Kos;
a vender mæ om og gor ad æ Stett;
hvem trower I, a møder anner end Mett!

✂ Hun bruser forbi mæ, - søen! - kallepros;
æ Buend - de bred saawal som de small -
de blæst jo om hind, som de war gal,
og a tær forsuer mæ - ja læd mæ ett band -
men det er da bode sikker og sand,
te de haaj kost øwer syv Mark æ Al!

✂ Hwa søen Stø jen hun haar godt ved aa hed sæ,
hun haar jo æ Faar og æ Kjærrest te aa kled sæ.
Men hwad haar ennaaen sølle Hjavl wal af Gled?

✂ Der sto a og bid i æ Knud af mi Kled;
for hwad ka æ hjælp, te en viser si Vred!
En er, som en er,
som en bløw af Worherr,
og mukk imud ham er der ingen der tær!

✂ Men ta den Kjærrest, ennaaen holder ve,
nej, det sku no aalle ha Low aa vær te!
Og mo æ ett roves, saa mo æ wal hwiskes:
En Hjaani som Mett - a tykkes hun sku piskes!

✂ Ja hwis a haaj Majt,
som blot a haar Ajt!

✂ - Aae Jøsses endda, tho der taft a æ Trajt!