✂ Saa sluttede en Aargang
af dit Livs Billedtidende,
som har bragt Sol og Vaarsang
og Frostnætter bidende,

✂ og Elskovs søde Glæder,
naar ingen tænkte paa det,
og Graad paa øde Steder,
naar ingen andre saa det.

✂ De blide Sommernætter,
saa lange og saa lyse,
kan endnu varme Sindet,
naar vi herinde fryse.

✂ De blide Sommernætter,
da Lysalfer spøgte
omkring os i Skjæret
fra Mars'es røde Lygte.

✂ De blide Sommernætter,
saa lyse og saa fagre,
da Agerhønen klukked
fra de duggede Agre,

✂ naar vi foer den forbi
paa vor natlige Færden,
saa saligt betagne,
som ejed vi Verden. - -

✂ O, det var skjønne Timer,
for Sorger kemisk fri;
nu sidder jeg og rimer
om Ting, der er forbi!

✂ Saa sluttede en Aargang
af dit Livs Billedtidende,
og Sommersol og Vaarsang
svandt uden dit Vidende.

✂ Helt svandt de dog ikke,
de ligger kun i Dvale
til næste Sommer kommer
med Sol over Dale.

✂ Thi hvad vi engang leved
kan aldrig rigtig svinde,
og mindst af alt kan Elskov
imellem Mand og Kvinde.

✂ Den overlever Slægter,
ja overlever Livet,
til den alene bliver
Udødelighed givet.

✂ Den Tro har jeg faaet
usvigelig i Eje
i stille Gang med dig
ad sidste Sommers Veje.

✂ Om den vil jeg hygge,
om den vil jeg frede,
saa længe som en Lærke
i Lyngen bygger Rede.

✂ Om den vil jeg vaage,
Om den vil jeg værne
saalænge Juninatten
oplives af en Stjerne!

✂ Nu har vi set paa Aarets
de mange Billedblade,
de stygge og de tunge,
de lyse og de glade.

✂ Nu ordner du dem varligt,
og bind saa Aaret ind
med alle sine Minder
i Guld og Fløjelsbind -

✂ og sæt det op paa Hylden
til de andre fir' og tyve,
at det kan staa og straale
mens Timerne flyve.