KJESTEN .

✂ Ung Kjesten red sine Foler tilvands
- horrihej. -
Der sad ved Aaen den sorte Frans
- horrihej.
Og Frans han hwøwted, og Kjesten gled
paa nøgen Fod i hans Arme ned -
- hor-ri-hej!

✂ Gud naade dig Kjesten i Franses Arm,
- horrihej -
thi aldrig du laa ved saa falsk en Barm.
- horrihej. -
Han lokker alle de Piger smaa,
der færdes om Kvæld ved den dampende Aa.
- hor-ri-hej!

✂ Hvad hjælper Vægren en Pigelil
- horrihej -naar Natten kogler, og Manden vil
- horrihej.
En Sivbusk ved en lullende Aa
er svigefuld Grund at hvile paa
- hor-ri-hej!

✂ Det var alt langt over Midjenat
- horrihej -
før Kjesten fik sine Foler fat
horrihej. -
Saa blussende rød hun hjemad red,
hans Kys, - endnu de paa Kinden sved
- hor-ri-hej!

✂ Ej mere saa hun den sorte Frans
- horrihej. -
Ej mere rider hun Føl tilvands
- horrihej;
men ofte gaar hun om Kvæld ved Aa,
mens Taarer drypper paa Vrist og Taa
- hor-ri-hej!