RUSSEN SER LOKALERNE .
✂
Nu et Tryk paa Knappen der!
Saa er vi paa Trappen her
med Mathiesens
Leg i Isens
penselsvungne Hvirvelvejr.
Se den Dames Fødder smaa!
Hu, de er af Kulde blaa!
Var det Schack han
sa' til Lachmann:
"Giv dog Barnet noget paa!"
Opad vi aser i stigende Syner;
Gassen lyner. Og det lyner
af din Kunst, Mathis!
✂
Venstre Sving! Paa dette Sted
lad os sagtne vore Fjed;
brug blot Maatten,
something rotten
følger tit fra Gaden med.
Her er Stedets Læsesal,
hisset blinker en Pokal;
den er funden
eller vunden,
og nu staar den der til Pral.
Saadan hos Romerne puniske Snabler,
- "fulde Snabler" - stod i Stabler, -
✂
blad du blot i
Bloch!
Fra Trofæ til andet Fæ!
Voila, en Tyr af Træ!
en Forening af - hvor god dog!
Heltemod og
Kalveknæ.
Tyren er et Æventyr:
Gjør man her for stærkt Postyr,
hvis i Salen
løftes Talen,
ramler Halen af det Dyr.
Hvil dig mod Væggen hvor Venus'er slumrer,
mens det skumrer, mens det dumrer
hult fra Gaden ind.
✂
Saa til Husets Helligdom
ogsaa kaldt: "det tavse Rum";
"dér maa bies,
dér maa ties",
saa selv
Berendsen
blir stum.
Her er Storhed hængt paa Søm;
se dig bare rundt og døm:
Brandes'
Smil bag Glaret glimter,
Høffding
skimter
frem i Drøm.
Der har vi jo
Drachmann
med Silke i Vesten!
Han er Præsten, Digterpræsten
i hvert Sangerlaug.
✂
Ser du Bispens Have der
som en Drøm i Maaneskjær?
Lysets spinkle Straalestrenge
gynge, hænge
i dens Træ'r. Eller se St. Petri hist
- mellem Taarne en Gardist -
i sin grønne Kjortel stige
spydrank lige
for vor Kvist!
"Tror du, at Kirkegaardsaanderne spøger?"
Dumme Thøger, dumme Thøger,
Bispen staar paa Vagt!
✂
Sidde her med Pen og Bog,
bli'e som
Høffding
vis og klog,
hvas i Talen som en
Hørup
,
naar hos Lørup
Viddet jog;
spalte med en
Brandes'
Glød,
kaste Guld i Sprogets Skjød
som
hin Syge
, der paa Flugten
hist ved Bugten
fandt sin Død - -
Rus, her er Templet, og her er Exemplet;
giv selv Stemplet, Viljesstemplet;
ret dig, og bliv stor!
✂
Tænk dig her en Vinternat!
Sne i Dans om Pigens Hat!
Langs med Muren bløde Byger
kjælent stryger
som en Kat.
Nu blir Stormen rigtig slem;
-
du
maa følge Frøknen hjem -
Hatten krammes,
Skjørtet strammes,
Knæet træder yndigt frem.
Byd hende dog Armen, mens hjemad det lakker!
Hvor hun takker, hvor hun takker
med sin Port paa Klem!
✂
- "Ak, det var en Omvej, du!"
Rus, du gaar vist fler endnu,
hvis paa Talen
kjendes Ka'len!
- Nu til Salen staar vor Hu.
Hvilken pragtfuld Kreds af Mænd!
Lachmann
, hvad er her for Spænd?
Damer! Sang'rel Tretten, fjorten!
Nu stak
Morten
-
sen i
Rend!
"Hej, hvad skal hænde?" -
Athene
vil tale!
"Er I gale, bindegale!"
Sæt dig, Rus, og ti!