Aakjær, Jeppe BRYLLUPSVISE

BRYLLUPSVISE .

naar Duen vipper paa Bøgegren,
der pyntet staar med lyse Knopper, -
og Bækken klukker blandt glatte Sten,
og Skaden kaad i Pilen hopper, -
da stryger Vinden saa lindt om Kyst,
at Sorgen smælter med Sneen tyst;
du blir saa god,
og du faar Mod
at vove Dyst igjen med Livet.

Som Fuglen længes bag Vaarens Hegn
og søger sig en Viv at vinde,
som han kan elske i Sol og Regn;
- saa længes ogsaa Mand og Kvinde.
Hvert givet Løfte, hvert halvglemt Ord
faar Lød og Farver, mens Rugen gror.
- Til Lærkesang
og Klokkeklang
gaar tvende op mod Kirkens Alter.

- Saa følger Livets den lange Dag,
med Sommersol og Vintervæde,
hvor fælles Sorger gi'r fælles Sag,
og fælles Stræben fælles Glæde.
Og sortner Søen omkring vor Stavn,
vi staar dog fastere Favn i Favn;
- det er vor Tro,
at helst hos to
vil Lykkens Svale Rede bygge.

Kjbh. Maj 1896 .