VALGSANG .
✂
Sore Dag, Alvorsdag,
da et Folk sin Harme køler,
da paa Sværdets Æg det føler,
før det ordner sig til Slag;
se, dens Gry i Østen lyser,
Sundet spejler alt dens Skjær;
Højre gyser
ved at vide Dagen nær.
✂
Borgermænd, Arbejdsmænd,
I, som surt for Brødet slider
og endda fra alle Sider
møder Haan og Præsteskjænd,
sørg I for, før Dagen hælder,
at hver Mand i Rækken ved,
hvad det gjælder,
inden næste Sol gaar ned.
✂
- Se mod Øst, se mod Vest;
alle Vegne Svøben hviner;
Frækheds Spand for løse Liner
stormer frem til Sejersfest;
skal
vi
ogsaa op i Kanen?
Svaret ejer Folket selv;
Vejen, Banen
gaar tilsidst, hvor Folket vil.
✂
Vælgerfolk, giv nu Agt:
Der er ingen Fryd i Landet;
Eng og Ager er forbandet,
der, hvor
Retten
ej har Magt;
men et Folk faar aldrig
Gaver
;
for at sejre maa det slaa;
ikkun Slaver
tør den Tale ej forstaa.
✂
Borgermænd, Frihedsmænd,
stem
dem
ned, de visne Hænder,
der kun grisk om Pungen spænder
i et sygt, krampagtigt Spænd.
Thi vort Brød i Munden kvalmer,
Daarens Tale kaldes Kløgt,
Livet falmer
under disse Hænders Røgt.
✂
Men fra Syd kommer Vaar;
Frosten gjør det ikke længer,
Marken Stodderkaaben slænger,
Skoven stryger op sit Haar;
alle gamle Skrog skal isne,
thi naar hver en Mand har stemt,
er det visne
fulgt tildørs med Klokkeklemt.
✂
Alderdom, Usseldom,
gaa og græd blandt eders Grave,
pak jer hen til Kongens Have,
der, hvor Ploug end spøger om.
109
Vælger, riv dem af Koturnen,
rist dem nu en Runesten;
Stemmeurnen,
den skal rumme Højres Ben.