OLE .

✂ Ole sad paa en Knold og sang
lal-la-lal
Faar og Beder omkring ham sprang
- tral-la-la!

✂ Lyngen sused, og Skyen gled,
Udflugtslængsler i Hjærtet sved.

✂ Heden stænged, og Mindet spandt;
Moders Øjne dog stærkest bandt.

✂ Snart den Ting dog blev aabenbar:
Minder gjør ikke Sagen klar.

✂ Stak saa Ole en Dag i Trav,
stod med ét ved det store Hav.

✂ Øjet skinnede, Taaren randt,
intet mere i Verden bandt.

✂ Over Havene Hyrden for,
Faarene staar der endnu og glor.

✂ Ej kan Bede og Faar forstaa
- lal-la-la! Længslers Tog over Bølger blaa
- tral-la-la!