MADS TAMMESES MAREN .

✂ Mads Tammeses Maren haaj Bejlere nok;
hwer Sønde saa rend dæ paa Towten en Skok;
men hwa skal en gjør med dem Piger saa smo,
hwem alle gefalle, men ingen maa fo.

✂ De Bejler de spejler dem sjel og dje Stads,
drøw Lojer og Skojer og Flanni og Fjas;
men ingen te Ringen war rigtig tepas,
for klared han Maren, han straaned paa Mads.

✂ Ras Væwer han skræwer en Kjende for vidt,
og Pejer han sejer saa bettele ledt;
Jepp holdt sæ for kroged, og Povel for rank,
og Wolle haaj aalle en Ør i æ Bank.

✂ Øg søn gik der Or, og søn gik der Daw,
den Bejlen te Maren kam aalle ilaw;
ad Ore saa gik hun i Pever og Frø,
saa no war hun gro, hwo hun hejsen war rø.

✂ Men Maren hun kigger fræ Tammeses Lowt;
no holder der aalle en Kjæft paa æ Towt;
og Facet det bløw da, te Maren bløw sejn
te Tåf for æ Præjst og te Grin for æ Egn.

✂ Husk endle, I Piger, i Træsko og Skow:
Der tæskes, imen der er nøj o æ Low;
der kommer de Dage - ja det ved Worherr!
da I vil ha alle, men ingen ha jer.