SMEDEN OG MISSIONÆREN .
✂
Den raske Smed har alt optændt sit Baal,
og Hamren danser paa det røde Staal,
mens Smedjens Rum af Gnistesværme fyldes,
og Loftets Sod af Flammerne forgyldes.
✂
Og ude i den blide Foraarsdag
ned fra hans gamle Hyttes skjæve Tag
der lyder Fløjtetriller, det er Stæren.
Da træder over Tærsklen Missionæren.
✂
Vor Smed ham hilser med et Nakkekast,
imens Hans Fromhed taler haardt og hvast
om stakkels Syndere i Djævlens Vold,
om dem, der rystes rundt i Satans Sold,
om Ordets Under og om Verdens Salt
og
Bønnen
, der har Lægedom for alt.
✂
Vor raske Smed har ladet Hamren synke,
og over Panden tegner sig en Rynke.
✂
"Hvad taler du om Synd og evig Død;
jeg maa vel skaffe mig og mine Brød;
thi den Maxime gjælder kun hos eder,
at
den
faar gratis Brød, der flittig beder.
✂
Hvad Troen angaar har enhver vel sin;
hvorfor bebrejde
mig
,
jeg ej har
din?
Du beder sammenkrøben i dit Kammer,
jeg beder her med Haanden om min Hammer.
Og hvem kan vide, Præst, maaske dens Klang
naar højere end eders Salmesang.
✂
Men lad mig nu i Ro, for I skal bede,
men jeg", - han pirred op i Ilden - "jeg skal smede".
✂
Ad øde Veje svinder Missionæren, -
men bag ham hamrer Smeden, fløjter Stæren.