Aakjær, Jeppe HYLDEST-TELEGRAM

HYLDEST-TELEGRAM .

Af syv Studenter er de sex Poeter,
blandt otte Præster er der ni Profeter,
og alle Mejerister er Athleter,
der rider - Himlen ved - hvormange tusend Meter,
og altid faar Medaljer, aldrig Beter.

Jeg glæder mig pligtskyldigst ved hvad sket er.
Gid I maa have endnu mange Tête-a-tête'r
med Sportens Gud, før vi blandt Stjerner og Kometer
skal samles foran Porten til St. Peter!

I Sejrherrer i den ædle Sport,
rid dog for Guds Skyld aldrig længer bort,
end jeg kan sende mit Lykønskningskort!

Den sidste store vovsomme Rekord
den gjælder ovennævnte Peters Port;
og der skal Esper , Jyllands første Rytter,
i Haanden trykke Nimrod størst blandt Asiens Skytter!

1/71892 .