Aakjær, Jeppe MED EN CYKLE TIL MIN KJÆRESTE

MED EN CYKLE TIL MIN KJÆRESTE.

Hvis du vil altid være min,
skal denne Cykle være din.

Og styr den snildt og led den let,
og flyt dig frit fra Plet til Plet.

Kjør aldrig nogen Mand omkuld,
an være ædru eller fuld.

Riv ej din Næstes Port af Led;
det vil du ikke frydes ved.

Ja, vogt dig vel for Grøft og Bæk,
for hule Spor og Tjørnehæk.

En Politibetjent er fæl,
men værre dog en Lygtepæl.

Mød aldrig Danmarks favre Møer;
da hellere en Kobbel Køer;

de sidste kan af Vejen gaa,
de tørste bumser lige paa.

Og bliv saa sød og rød og rund,
faa Blomst paa Kind og Bær paa Mund.

Lad Vinden slege Nakkens Dun,
og Solen kysse Halsen brun.

Lad Struben i hvert Drag af Luft
nedsvælge Kløvrens Honningduft.

Har Sindet ikke ret Kulør,
da flux i Sadlen op og kjør«!

Ud hvor de blanke Bække gaar
og Bølgeskvalp mod Stene slaar.

144

Hvor Faaret tøjres under Brink,
mens Solen slænger Mileblink

ud over Fjorde kjøligblaa,
som bitte Baade vipper paa.

Du lille Knæ, du vil faa tront,
om Hjulet her skal ret gaa rundt.

Men trættes du af støvet Vej,
vend om, kjør hjem, hvil ud hos mig!

23/1 1903.