JEG GIK TIL VINDVET -

✂ Jeg gik til Vindvet og stirred ud,
men Skyerne drev med Regn og Slud.
"Saa bli'r hun hjemme, det er et Tegn;
hun hader Regn".

✂ Jeg gik bag Laden og saa mod Vest,
men Stormen sadled den høje Hest.
"Saa er hun ejheller i Dag min Gjæst,
hun hader Blæst".

✂ Jeg gik og glædtes den Dag saa lang,
for Solen skinned, og Lærken sang.
"I Dag hun kommer, min Sjæls Idol,
hun elsker Sol!"

✂ Hun kom mod Aften saa glad i Sind,
med Sundhedsrødme paa Mund og Kind;
med Latter ind i min Arm hun sprang.
"Faldt Tiden lang!"

✂ Vi sad ved Gavlen, mens Dagen svandt;
af Toftens Blomster en Krans hun bandt;
hun smiled op fra en blaa Viol :
"Fik du nu Sol!"