Marie Abel, 1845-1873 Ernst Johannes Trier, 1837-1893 Uddrag fra BREV TIL: Abel, Marie FRA: Trier, Ernst Johannes (1864-12-08)

Du lever formodentlig endnu bestandig i den tanke, at jeg arbejder på at få en drengeskole i stand på Frederiksberg; du har måske endnu for dig billedet, som jeg udkastede det i et af mine breve, og din forestillingsævne har måske endnu mere udmalet det. Men ... hvad synes du: Jeg har nu så godt som opgivet denne plan. — Tror du da, jeg letsindigt løber fra det ene til det andet? Nej, kære ven, dog ikke således. Men noget endnu bedre — ja langt skønnere lader det til, vil tilbyde sig for mig.