Trier, Ernst Johannes BREV TIL: Abel, Marie FRA: Trier, Ernst Johannes (1866-03-05)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 5. marts 1866.

… I lørdags kom her to mærkværdige breve til mig: Det første et fornyet tilbud fra Holm, Ubberupgård, om byggeplads dér, hvis jeg ikke kunde blive her i Vallekilde; det andet et mageløs venligt tilbud fra comtesse Moltke om byggeplads på Konradineslyst. Jeg måtte ind med dette til Hoff, og vi bestemte os straks til at rejse de tre mil ned til Konradineslyst. Vi kom der sent om aftenen, og jeg kan ikke beskrive dig, hvor vel vi blev modtagne af de to gamle komtesser. Jeg forhandlede så med dem til gudstjænesten, der blev holdt i deres lille sygehjem, hvor både Hoff og jeg talte. Så kørte vi til Nørager, og de tog med til deres broder greven. Atter glimrende modtagelse; og tilbud har de gjort mig så glimrende, at selv Hoff mente, at jeg burde tage imod dem, og dog — dog vakler jeg! Skal jeg da virkelig bort herfra, bort fra »det velsignede Vallekilde«! Marie, det vil blive mig en hjærtesorg! Mens de i går overøste mig med godhed, kom jeg til at græde ved tanken derom, så jeg måtte gå ind i en anden stue. — Og vil samme velsignelse følge gerningen dér som her?

Og nu i morges, kan du tænke dig, får jeg brev fra Anton Nielsen; han beder mig tage til Munkebjærgby; han vil afstå mig jord af skolelodden o. s. v.

Det gør jo godt således at blive overøst med venlighed. Og dog — »sidder hjærtet mig i halsen«! … Jeg tænker stærkt på i morgen at få en vogn til Roskilde og således over hals og hoved rejse til København for at tale med fader om den udvortes side af sagen og med Grundtvig om den åndelige … Det beror på, om der i dag kommer svar fra baronen eller ej. Kommer det, har jeg tænkt at rejse i morgen tidlig, så jeg kunde være i København kl. 5½. Sørg for, at jeg kan træffe både Frits, fader og Bågø hjemme, og at jeg næste dags morgen kan komme til Grundtvig; ti jeg må af sted igen kl. 12 middag. Kommer der intet svar fra baronen, kan det ikke hjælpe at rejse; men så skriver jeg igen i aften. Vænt mig derfor ikke for sikkert; det hele er så tvivlsomt …

Tak for dit lille brev! … dets indhold måtte vel gøre mig alvorlig; men dog var jeg vist meget mere forberedt derpå end du. Det er vor himmelske fader, der har ladet os mødes, i hans hånd ligger vel-s. 159signelsen; han slutter ægtepagten mellem os i rette tid …