Trier, Ernst Johannes BREV TIL: Abel, Marie FRA: Trier, Ernst Johannes (1866-01-30)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 30. jan. 1866.

… Se nu er efterhånden alt bleven stille her på skolen, nu kan jeg begynde at samle mine tanker … og sende dig min lykønskning *) … ja du, der sådan kom herud **), jeg så det: så varm så varm; du der s. 142kan forstå mit liv, min manddomsgerning og dele den med mig … Ja, jeg har jo sagt dig det; men lad mig nu også skrive det til dig: Det var mig en mageløs stor glæde at se dig herude, se dig så venligt hilse på min gerning her; jeg fik dobbelt mod på fremtiden og håb om, at den skal lykkes. Og derfor skal du nu rigtig have tak … Og så fremad på ny! Det gamle år skal lære os med frimodighed at se det ny i møde … Gud give da dig … et nyt år med vækst i tro, i håb og i kærlighed. Og når du nu får dette brev, skal du vide, at jeg da i bønnen træder frem for Vorherre og beder ham i sin nåde give dig det bedste af alt …

Næste morgen: … Nu har jeg været inde at for tælle fædrelandshistorie for karlene; min stemme begynder atter at blive klar igen; men jeg har dog ikke endnu kunnet synge — hvad jeg ellers meget længes efter:

»Fuldkarsk jeg kom til at mæle,
med sang jeg kom igen. —
Godmorgen, danske sjæle!
Jeg er blandt mine mænd.«

… Du må nu ikke tage mig ilde op, at dette brev bliver så kort; men da du var rejst, lå der masser af sager og væntede på mig. Jeg har været nær ved at drukne deri. Og så i går kom Burchardi og to mænd fra Samsø. De tog min tid … Hils nu meget derhjemme og sig fader, at jeg tænker at kunne skrive til ham i dag …