Trier, Ernst Johannes BREV TIL: Abel, Marie FRA: Trier, Ernst Johannes (1865-06-10)

Ernst Trier til Marie.
København, 10. juni 1865.

... Jeg havde sådan glædet mig til at skrive fortsættelsen af min rejsebeskrivelse i dag; men nu duer jeg slet ikke dertil; jeg har rigtig havt det dårligt i dag, og jeg vil så ikke gøre det, for at det ikke skal blive kedeligt for dig at læse ... Det er så underligt, at hver gang jeg kommer hjem fra en rejse, skal jeg befinde mig så ilde. Det er, som om der er smitsot i den københavnske luft. Ja Marie, komme på landet dertil står min hu. Hvor jeg dog længes efter den tid, da vi to kan komme til dér at flytte sammen. Gud fader føre os dertil efter sin vilje! ...