Trier, Ernst Johannes BREV TIL: Abel, Marie FRA: Trier, Ernst Johannes (1864-11-18)

Ernst Trier til Marie.
København, 18. nvbr. 1864.

... Nu lige nys kom jeg med jærnbanen fra Brøndbyvester ... Mine planer? ak, jeg er nærved at drukne i dem ... Jeg har nu bestemt ikke at binde min fremtid til ... Tang ... En samtale i tirsdags gjorde udslaget. Jeg gør nu alt for at få en drengeskole i gang på egen hånd på Frederiksberg; fremtiden må vise, hvad der kan komme ud af den, og hvad den kan føre med sig ... Jeg tænker sent og tidlig på at komme i en sådan stilling, at jeg kan få dig til mig. Jeg vil ikke få rigtig ro over mig før. Dog tal ikke til andre om mine planer; jeg kan ikke lide, der bliver talt for meget derom; handlingen skal tale for mig, når den er der. Når skolen er åbnet, da er tiden til at tale derom ...

Jeg har i nogle dage havt rigtig min slemme hovedpine; nu er det Gud ske lov meget bedre; men jeg sér, s. 15at jeg atter må begynde at gå tidlig i sæng og rimeligvis også tage styrtebade for at have noget at stille op imod den græsselige tummel, der følger med Københavner-livet. Du aner vist ikke, hvor mange der kommer til mig for at tale med mig om mange forskellige ting, og det er jo dejligt at kunne være andre til hjælp; og jeg må være Gud taknemlig derfor; men ofte tager det meget på kræfterne. Dog — Herren vil nok hjælpe mig! ...