Trier, Ernst Johannes BREV TIL: Abel, Marie FRA: Trier, Ernst Johannes (1864-11-02)

Ernst Trier til Marie.
København, 2. novbr. 1864.

... Her blev jeg afbrudt; der kom nemlig til mig en mageløs yndig mand, pastor Hoff fra Vallekilde, som jeg lærte at kende i sommer på Fyn. Han har nu været hos mig et par timer, og du kan ikke tro, hvor jeg har havt mageløst godt af at tale med ham. Det har frisket mig så forunderligt op. Det er dog så dejligt at træffe disse mennesker, hvem vi straks er bundne til selv uden nøjere personligt bekendtskab, blot for den fælles tros skyld ... Det trykker mig ellers, at jeg intet ordentligt arbejde har udad til, ingen ordentlig virksomhed har, dels også, at da jeg nu skal til ordentlig at studere, mærker jeg, at jeg er bleven så sært afvant dermed. Manden skal ud, skal virke og gavne, og her går jeg om uden rigtig at kunne komme på min hylde, det føler jeg dag for dag mere og mere. Og tiden, den sørgelige, trange, modfaldne tid her i Danmark kræver jo, at alle, der ikke helt har tabt modet, skulde tage ordentlig fat. — Jeg ved jo nok, at efterhånden kommer arbejdet nok, og at det er Vorherre, der skal hjælpe mig og ret egentlig beskikke mig dertil; men dog er jeg trykket af, at jeg ikke nu har det straks.

Jeg er jo da efter faders ønske og kærlige tilbud især henvist til at studere, men der har endnu ikke rigtig været fart deri; dog, det kommer vel nok; jeg synes allerede, at det i dag går bedre ...

Jeg sender dig min sidste prædiken, som jeg holdt på lazarettet i mandags aftes ... Det kan være, jeg kommer til at vedblive [med at prædike] dér hver uge. Det s. 11beror på pastor Rørdam og skal afgøres i denne uge ...

Jeg har ellers ikke endnu havt så godt et mod som i denne aftenstund. Det er, som om jeg atter mærker kraften, noget som har lyst til at arbejde rask videre. Dertil har bidraget den dejlige samtale, jeg havde med pastor Hoff; vi fik os rigtig udtalt og satte rigtig mod i hinanden ... Jeg er i aften så frimodig og glad til mode, som jeg ikke har været længe ...