Trier, Ernst Johannes BREV TIL: Abel, Marie FRA: Trier, Ernst Johannes (1865-10-13)

Ernst Trier til Marie.
København, 13. oktbr. 1865.

… I mandags tog jeg så ind til Odsherred, hvor jeg blev til onsdag middag; jeg havde en rigtig rar rejse, skønt jeg på vejen blev stærkt forkølet. Tirsdag aften havde jeg navnlig en dejlig stund i en lille bondegård. I går, torsdag, rejste jeg så hertil med aftentoget, men først nu i dag kl. 6 har jeg fået en ensom time; ellers har jeg så travlt med at få sendt de mange sager til Vallekilde. Jeg har også måttet tale længe med Thomsen og har havt besøg af Nørregård, Bruhn og nogle seminarister. Altså: jeg er atter på rejse…

Sørgelige tidender har ellers mødt mig herinde: Octavius’ svigermoder er så syg, at der ikke kan holdes bryllup. Og så — Kristian Sjerbek *) min kære ven er død for nogle dage siden i Rom; du véd næppe, hvor s. 106det går mig til hjaerte. Jeg holdt så uhyre meget af ham. Han er rimeligvis død af overanstraengelse. Min kære ven død! Vistnok samme nat drømte jeg uafladelig om ham. — Gud ske lov, han trode på Vorherre! —

Så hører jeg, at kongen ikke har villet tage imod den deputation fra Ryslinge, der vilde bede ham om, at Birkedal måtte få lov til at holde eftermiddagsgudstjæneste i Ryslinge kirke … Nå, »Gud fader i himlen, han lever«, deri får al vor trøst hvile, og i hans hænder tør vi betro vor sag.