Trier, Ernst Johannes BREV TIL: Abel, Marie FRA: Trier, Ernst Johannes (1866-06-27)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 27. juni 1866.

. . . Nu har jeg været en lille timestid inde hos Hoff for at tale lidt med ham, vandre om i haven, plukke roser, spise jordbær o. s. v.

... I aftes var jeg ude i Nordstranden og badede — dejligt derude! Jeg var i vandet, mens solen ildrød gik ned mellem Nekselø ogSejrø; og mens jeg vandrede hjem, steg Jupiter dejligt op på den modsatte side af himlen. . .

Schrøders betænkelighed ved at vi fik en jysk pige til Sjælland ! Ja vist, det er måske en ulæmpe; men det er da kun en af de små . . . og jeg vænter jo stadig på at få elever fra hele landet. Jeg har talt med Jørgen Madsen derom, og han siger også, at den forskel er ikke noget at tage hensyn til. Og hvad skulde så Grove og Kold gøre . . . Nej, der er noget ganske andet, det gælder om, nemlig 1) om hun er et rart og troende menneske, omgængelig, klog og sindig . . . og først og sidst, at hun er dig til behag. Derfor har jeg sat et stort håb til, at du fra Askov skulde få et menneske, du selv har valgt. 2) At hun er dygtig og har nogen erfaring i den slags husholdning, og jeg skal ikke nægte, at jeg finder det ganske mageløst, at hun i to år har været hos Kold. Den bedste af den slags husholdninger. 3) At hun har kærlighed til højskolelivet s. 203og derfor véd, hvor nøje alt må regnes ud, for at det kan svare regning, at hun altså vil arbejde for os som for sig selv. Er dette i orden, kommer vi nok over, at hun er fra Jylland . . . Du gør mig derfor en stor tjæneste ved at tale med hende om at tage herover til mig . . . trøst hende med, at Hoff, Tranberg og Thomsen er Jyder!! Indled underhandlinger med hende således, at jeg bagefter kan få den ting i orden, når jeg kommer derover. Jeg har talt med Hoff og hans kone derom og læst hvad du skrev derom, og de siger som jeg . . .