Trier, Ernst Johannes BREV TIL: Abel, Marie FRA: Trier, Ernst Johannes (1865-09-14)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 14. septbr. 1865.

… Morgenhilsen fra vort håbs fremtidshjem, »Det velsignede Vallekilde« *).

Der er så meget, hvorom jeg vilde skrive til dig, men jeg er endnu så ør i hovedet efter alt, hvad jeg i disse dage har oplevet… Rædsom tummel og travlhed de sidste dage; men så til sidst kl. 6 tirsdag eftermiddag var jeg færdig med indpakningen, og da flyttede jeg klaveret ind i den blå stue og lavede den i stand, så den kunde stå færdig, til du kommer og skal bo deroppe. —

Jeg gik så ud til Grundtvig og havde dér et yndigt lille afskedsbesøg, så ind til bedstefader, sagde ham farvel og så hjem. Der var foruden Fritz tillige Octavius og Ida Vulf, August Vinding og Clara, Nørregård og hans kone, Otto Jakobsen og Emma og så Bågø … En underlig vemodig aften var det! Ved bordet talte jeg til fader og moder, sagde dem tak og ønskede dem en mild livsaften; de græd bægge meget. — Så talte Nørregård til mig og jeg svarede med tak til alle mine venner. Så sang vi: »Nødig sige vi farvel« og så talte Fritz om dig, yndigt og kærligt, og jeg svarede, hvorpå endelig Bågø talte, mageløst yndigt til mig om min lille blå »kvist«, der var bleven så grøn en gren at sidde på for vennerne. Vi sang derefter: »Så vil vi nu sige hverandre farvel«, og det var underligt for mig at se tårerne hos mine venner. Du véd ikke, hvor de var kærlige imod mig! En efter én sagde jeg dem farvel og til sidst ude på trappen — Bågø … Jeg ved jo også godt, at jeg er hans bedste ven, og at jeg nu forlader ham, netop som han trænger mest til mig. —

Næste morgen — farvel til den grædende moder — ja hvor var det dog tungt at sige hende farvel! Gud styrke og bevare hende, syg og lidende, som hun er!

— Farvel til fader, den grædende Fritz, den forunderlig kærlige broder — til Nørregård, der var på banegården — til flere af mine elever — og så af sted »med damp og med vind til vinge«. —

Farvel, mit gamle, kære hjem! med de gamle forældre, de trofaste venner og de glade minder. Farvel!

s. 96Og nu: her er mildt og stille og yndigt i Vallekilde, hvor jeg kan begynde at samle tankerne på ny og lave mit fremtidshjem i stand. Vorherre give lykke!

Først om nogle dage får jeg mit tøj hertil; foreløbig bor jeg hos Hoffs …