Trier, Ernst Johannes BREV TIL: Abel, Marie FRA: Trier, Ernst Johannes (1866-03-18)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 18. marts 1866.

… Nu er jeg endelig kommen hjem fra forsamlingen i Vejleby. Der var propfuldt i aften; ja, så mange, tror jeg, har der endnu ikke været med. Jeg talte om verset:

»På vort eget nat og dag
stirrer vi med velbehag,
det forstyrrer freden:
lad os Jesum én og hver
som vort liv og lys få kær;
det gør enigheden«.

… Så tog det jo en del tid at få sagt farvel og godnat; men endelig fik jeg da Hoff under armen og vandrede hjemad. Hele vejen gik vi og talte så rart sammen om mine ungdomsvenner og om — dig … Hoff bad mig hilse dig og gav mig et trofast håndtryk til dig.

s. 163Da jeg kom hjem … fik jeg snakket lidt med mine rare karle og jeg giver mig nu til at skrive til dig.

Jeg er for resten træt i aften; men det er ikke noget nyt … Jeg har i hele den sidste uge været mer end almindelig træt om aftenen …

»Hjulmanden« her er for resten en mærkværdig mand! Han tænker såmænd meget mere på mine sager, end jeg selv gør det, og slider utrættelig for mig, ja — det gør da Hoff også; sidste nat sov han næsten ikke, fordi han lå og tænkte på mine sager …

Hvor er det dog underligt nu selv at skulle bygge hus — jeg er så ked af slet ikke at kunne komme til at tale med dig om bygningen, som du dog skal have dél i så vel som jeg. Jeg bad i mit sidste brev Frits tale med dig om den; måske der kunde være ét eller andet, du kunde have at bemærke. Jeg tænker jo ellers nok, du skal blive til freds, især da jeg synes at kunne få sådan et yndigt lille fruerbur til dig med egen nedgang til haven. Bygningen kommer til at ligge — ikke oppe på Tingbjærget men lige syd for, skjult fra vejen. Den store bakke skærmer den da aldeles for norden- og til dels vestenvinden. Men øst- og sydsolen får vi lige fra første hånd — med omtrent samme udsigt, som jeg nu har fra mine vinduer. Blot to minutters vandring vil føre os op på Tinghøj med egnens skønneste udsigt.

Det bliver vist ellers lidt småt med kun ti tdr. 1d. Derpå kan man dårlig holde heste og således ikke godt drive jorden selv; … og dernæst vil det knibe for mig med kørslerne. Der er intet spørgsmål om, at kunde jeg få ti tdr. Id. til, vilde jeg stå mig godt derved, jeg vilde kun få 100—120 rdlr. mere i årlig udgift (renter af købesummen) men 4—500 rdlr. mere i indtægt, og så kunde jeg selv holde heste.

Vi er nu i fuldt arbejde … med at lave vej op til stedet og med at grave store kampesten op af jorden. De skal skydes og hugges til grundsten. Jeg håber dernæst hver dag at kunne begynde at grave brønd og hente mursten. I dag har jeg fået tilsagn fra tre bønder i Fårevejle sogn, 1½ mil herfra, om hjælp med kørselen (fortæl fader og Frits det). Arbejdere får jeg dels blandt husmændene her, og dels må Dandanell (bygmesteren) sørge for dem … Kørslerne må jeg dels bede bønderne om, dels leje til. I dag skriver jeg til alle oldermændene i de nærmeste byer om at s. 164sammenkalde bymændene til møder. Dér skal jeg så rundt, tale min sag og bede om hjælp til kørslerne. — Du kan se, jeg har bægge hænder fulde af arbejde …

Hvis Køster vil have mig til at prædike én af de dage, da Grundtvig ikke selv prædiker, skal jeg gærne gøre det. Tal med Otto [Jakobsen] derom! I »Dansk samfund« får jeg jo slet ikke lejlighed til at komme, da jeg må rejse fra København tirsdag morgen.

Det er skade, at jeg ikke har fået Birkedals stykke herud; jeg har kun læst en kort gengivelse deraf i »Dansk folketidende« …