Trier, Ernst Johannes BREV TIL: Abel, Marie FRA: Trier, Ernst Johannes (1866-04-29)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 29. april 1866.

… Hvor det falder hårdt i dag at skulle sige alle de kære farvel. Hjærtet sidder mig sådan i halsen. Du må ikke i dag tage mig ilde op, at jeg skriver så kort; men jeg vil så gærne bruge al den tid, der er til overs til at tale lidt med hver enkelt. I går formiddags kom Holm fra Ubberupgård. Han lærte dem nivellering i går eftermiddags, og det morede dem svært. I aftes kom Anton Nielsen; og så holdt jeg da mit sidste foredrag om Ragnarok og fornyelsen, hvorved jeg fik lejlighed til endnu en gang at kaste et blik både over Danmarks- og verdenshistorien. Det var så underligt at slutte af. Så fik jeg talt lidt med karlene. Holm, Hoff og Tranberg var også herovre. Til sent ud på natten sad jeg så og talte med C …, en af de s. 173elever, jeg ikke har været til freds med. I morges har jeg havt sådan rare samtaler med to af de andre. Ja, du kan tro, jeg har ordentlig brugt mig i disse dage. I fredags prædikede jeg for pastor Funder i Bjærgsted og Brejninge, kom så hjem kl. 4, sov lidt, og så — her var temmelig mange besøgende den aften — holdt jeg foredrag om Grundtvig først fra kl. 5 til 7 og så fra 7½ til 9. Jeg vil nok være dygtig træt nu, når disse dage er forbi …

Termansen og Dinesen de kom da ikke; det har rigtig gjort mig så ondt …