Abel, Marie BREV TIL: Trier, Ernst Johannes FRA: Abel, Marie (1866-10-28)

Marie til Ernst Trier.
Dalum, 28. oktbr. 1866.

... Jeg tror, det vilde falde i god jord, om du selv skrev blot et par ord til fader som svar på hans brev; vil du ikke nok det »højstærede hr. Trier«! Hør Ernst, jeg har en tjæneste, jeg vil bede dig om. Jeg vil ikke bede fader, om jeg må komme til København i julen, og nu må du endelig gøre mig den tjæneste ikke at sige noget herimod, men lade det hele gå sin gang, hvem véd da! måske jeg så kan få lov til at komme derind i fastelavnen. ... Du kan tro, jeg vil nødig undvære at være sammen med dig i den dejlige juletid; men jeg tror, det er rigtigst, at vi bringer dette offer. ...

Sofie og jeg har nu begyndt at karte din uld, og så skal vi til at spinde den. Du lovede mig en gang en fortegnelse over alt, hvad du har købt, lad mig få den snart. ...

Fra feltprovsten *) skal jeg hilse dig meget; jeg havde brev fra ham forleden dag.

s. 243Det er muligt, at jeg tager til Fåborg i næste uge og bliver der i nogle dage ...