Trier, Ernst Johannes BREV TIL: Abel, Marie FRA: Trier, Ernst Johannes (1866-02-04)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 4. febr. 1866.

… I formiddags har jeg skrevet til Octavius Hansen og Bågø, der bægge holder fødselsdag i morgen; og efter middagen tænkte jeg lidt på, hvad jeg skulde sige ved forsamlingen i aften. Jeg lider ellers i denne tid meget af træthed og en hæshed, som dog nu efterhånden bedres. Tale kan jeg nu igen nok så flinkt, hvorimod jeg endnu kun meget lidt kan synge … Hele forrige uge måtte jeg smøres med varm olje, når jeg kom i sæng, kom så ikke til at gå mine morgenvandringer og fik heller ikke mine bade …

I aftes holdtes så forsamling i Vejleby tæt ved Hørve. Det var i en gård, og det var meget heldigt, for der var strømmet svært mange mennesker sammen. Jeg talte først om tro, håb og kærlighed, så talte Hoff bagefter, mageløst dejligt, om glæden.

Jeg kom sent derfra; ti Alida og hendes kæreste var kommen dertil fra Kundby (PA mil). Alida er den mærkelige bondepige, der, som jeg har fortalt dig, skriver de smukke vers, et mærkeligt menneske med en oplysning og dannelse, som omtrent er enestående mellem bønderpigerne. Derhos har hun et rigt trosliv. Hun er forlovet med en ung bondekarl, som jeg hidtil ikke har kendt, men som Hoff holder uhyre meget af og roser særdeles.

Ved at tale med dem får Hoff og jeg til vor store forbavselse at vide, at de tænker på at holde bryllup nu til foråret. De vil nedsætte sig som husfolk i Gislinge. Men da vi fik talt lidt med dem, foreslog jeg dem — og Hoff stemmede i med, da han anså min plan for særdeles gavnlig for skolen — at de skulde bosætte sig hos mig ved skolen. Jeg skulde da indrette en lille lejlighed til dem, og Anders (således hedder kæresten) skulde så gøre karlearbejdet ved skolen samt bære vand o. s. v. Men i den tid, der bliver til overs, kunde han lave træsko, som han ellers vil. Alida derimod kunde overtage hele skolehandelen, som jeg nu selv har men meget nødig vil beholde (stilebøger, tobak og sligt), og så kunde hun for resten fortsætte med sin syning, hvormed hun ellers vilde ernære sig.

Således var jeg hjulpen med en pålidelig karl; og det vilde være en stor ting for dig i mangfoldige tilfælde at kunne have et så udmærket menneske som Alida at ty til. Kunde denne plan derfor lykkes, vilde s. 145jeg anse det for en stor ting. Alida og Anders vil gærne hertil; men desværre står de allerede i underhandling om et hus; den kan dog rimeligvis endnu afbrydes. Nu får vi se! Det var dejligt, om det kunde ske.

Da jeg endelig kom hjem fra forsamlingen, var én af eleverne bleven syg — ham med det krusede hår. Han havde bedt mig om at se til sig. Jeg tror dog, kun det er forkølelse. Men nu er jeg også træt …

Mandag morgen: Jeg har i dag taget det over tvært og været ovre hos lægen i Snertinge for at spørge ham til råds ang. min hæshed — om jeg atter måtte begynde mine bade. Det gav han mig lov til…