Trier, Ernst Johannes BREV TIL: Abel, Marie FRA: Trier, Ernst Johannes (1866-11-04)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 4. novbr. 1866.

... Jeg har ligesom fået et knæk ved Jørgens fald; den voldsomme spænding, jeg måtte gå i samtidig med, at jeg måtte sætte skolen i trit, satte mig langt tilbage. Men det er næsten, som om jeg kommer mig nu samtidig med ham.

Tænk dig min forbavselse, da han i går kom vandrende herud; midt under mit foredrag ser jeg ham stå oppe i min stue, hvortil døren stod åben. Det var grulig forvovent af ham; men det har, Gud ske lov! ikke skadet ham. Dag for dag bliver han nu bedre. »Ja nu skal han være udskreven,« sagde lægen sidste dag. Underligt, således at få ham igen, rent som en nådegave fra Vorherre. Det er som et mirakel altsammen ... Jeg havde jo bygget styrelsen af hele mit vidtløftige husvæsen — hvad det ydre angår — på ham. Jeg måtte lære at bygge på noget andet. Det var vel ikke frit for, at Jørgen gik i alt for højtflyvende planer — deri er han nu standset. — Ja, Marie, det er underligt altsammen ...

Du må ikke tro ilde om madam Storm, fordi hun endnu ikke har svaret dig på dit brev; det går hende som mig; jeg synes næsten, hun tager sig for meget s. 244på. Hun er oppe kl. 6 og går daglig og slider til kl. 11. Hun ser ofte meget træt ud; men hun forsikrer mig, at hun er mageløs glad. Hun har nu i forrige uge havt uhyre travlt med atter at få et par stuer indrettet, og så har hun endda slagtet og saltet to svin på 14 lispund stk. Heller ikke pigerne har havt synderlig ro. Engang imellem, når jeg synes, det går for vidt, får jeg dem herop på min stue lidt om aftenen eller får dem til at høre et foredrag, og det er de altid meget glade ved. Jeg har nu også fået en pige fra et af nabohusene til at hjælpe dem med at vaske op; men det er endda strængt for dem ... Sine ^*)Senere gift med landstingsmand Jorgen Petersen, Odense. er i besiddelse af megen dannelse; hun er i mange henseender et sidestykke til lille Grethe ... Det er en hel fornøjelse at have et sådan menneske i huset...

Dag for dag kommer vi nu mere i orden; men du kan ikke forestille dig, hvor rædsomt vi har havt det med uhyggelighed og roderi. Tænk dig, lige til i forgårs har vi havt karlekammer i vor dagligstue. Det var jeg nødt til. Nu i går fik vi dagligstuen og gæstekamret i orden, og — tænk dig — i dag kommer Glahn ! Jeg glæder mig svært til hans komme.

Med skolen tegner det godt; det er forunderligt, hvor hyggelige og rare karlene er, og hvor de tager ved — navnlig med sangen. Jeg skal efterhånden, som jeg lærer dem bedre at kende, fortælle dig om dem ...

Det bedrøver mig så meget, at jeg ikke må bede dig om at komme til jul. Nej, min ven, det skal jeg heller ikke, hvor svært det end er; jeg har jo set, at du har en god takt i sligt. Men så må du sørge for at komme her til fastelavn! Det går ikke, at du vænter længer. Og tænk dig, om så isen skulde lægge til, og du ... da slet ikke skulde komme. Jeg må jo have gjort aftale med dig om mange tings indretning her i huset. For vort tilkommende ægteskabs skyld går det ikke an, at jeg alene skal råde med alt det, og ... det er jo dog for sent, når vi først er bleven gift, at du da måske bliver misfornøjet med mangfoldige af disse ting. Vi trænger jo så meget til at tales ved ... Nu i al fald: køb blot ikke for mange ting ind — helst ingen ting for det første ... lad os hellere lære at undvære ... Jeg skal nok efterhånd-s. 245en sende dig fortegnelse over, hvad vi har, og du vil forbavses over at se, hvor billigt man kan indrette sig.

Hils nu din fader og moder og sæt dem ind i min stilling ... Tænk med dine bedste tanker på mig! ...