Abel, Marie BREV TIL: Trier, Ernst Johannes FRA: Abel, Marie (1865-01-15)

Marie til Ernst Trier.
Dalum, 15. jan. 1865.

... Misforstå mig ikke, min kære ven, som om jeg i fjærneste måde vil opfordre dig til at påskynde vort bryllup, for at jeg kunde drage ind i vort ny hjem, når vi skulde bryde op herfra. Det har jeg aldrig tænkt på. Jeg mener kun, at det vil være smærteligt at forlade Dalum på anden måde end som din kone, når den tid en gang kommer, da du kan komme og hente mig. For da, behøver jeg vist ikke at sige dig, med hvor-meget lettere et hjærte jeg kunde tage afsked med mit kære hjem og alle dets minder ...

Fra dem alle her skal jeg hilse så meget, som også fra feltprovsten (Højer-Møller); i dag er det hans bryllupsdag og hans lille datters fødselsdag.

Hvor jeg dog er glad, fordi du er så til freds med dine planers fremgang ...