Trier, Ernst Johannes BREV TIL: Abel, Marie FRA: Trier, Ernst Johannes (1866-05-09)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 9. juni 1866.

. . . Nej, hvor det dog var mageløs morsomt i går at få brev frå dig. Nu er du jo ordentlig bleven højskoleelev. Det gør mig så godt, når jeg tænker derpå. Jeg kom sådan til at lé over, at du ikke kunde skrive for tummel og over, at »nu kommer Schrøder og holder foredrag — nu kan jeg ikke mer«. Gud give dog, du må befinde dig rigtig vel derovre ! — Ja, hvem der kunde smutte over til dig og se dig færdes i alt dette! Jeg længes sådan derefter; men endnu lader s. 192det sig ikke gøre. Jeg har alt for travlt, må du vide, med udskibning og terminsforretninger. Jeg skal nu have udbetalt 2,300 rdlr., og papirerne dertil skal være i orden. Dette er altsammen nyt for mig . . . Og så alle disse mange forklaringer, de vil have i København . . . Jeg måtte i forrige uge skrive 12 ark fulde deraf ... og jeg skulde have regnskaberne i orden. Jeg er for resten godt, meget godt til freds med udfaldet af dem. Vi havde den gang endnu ikke brugt fuldt 600 rdlr. til grunden og kørsel af kalk, grus, sten o. s. v. .. .

Så, nu kom Peder Frederiksen og tog en hel hob tid fra mig. Han skal ud at købe svin og måtte derfor gøre regnskab med mig, da han skulde have penge . . .

Hils Schrøders så mange gange! Sig dem, at jeg kan dog ikke begribe, hvorfor jeg slet ikke ser noget til Johannes Schrøder. Han sagde til mig på Fyn, at han om få dage vilde komme. Skaf mig besked derom . . .

Hvor der dog må have været dejligt ved eders grundlovsfest! den har da været meget bedre end vor. Vi har så uhyre få kræfter at råde over ved sådanne lejligheder. Der er os Vallekilde-folk og — ellers ingen.

Så, nu er da krigen brudt ud. Jeg synes, det er som en dom over røverne; nu stævnes de for retten. Efter almindelig rettergang sker det jo, at når tyvene dømmes, så må de udlevere tyvekosterne til den rette ejermand. Skulde det komme til at gælde her! Skulde vi nu få Sønderjylland tilbage! Jeg tør næppe tænke derpå. Gud fader bevare vort lille fædreland! det er alt hvad jeg tør sige. — Ynkeligt går vi jo og raver i det; se, hvilke ynkelige folketingsvalg! Ak — vor gamle valglov, den går nok i vasken nu! . . .

Ja, Gud bevare os alle; han bevare også vort fremtidshåb i sin kærligheds hånd, så er det godt gemt...