Abel, Marie BREV TIL: Trier, Ernst Johannes FRA: Abel, Marie (1865-03-21)

Marie til Ernst Trier.
Dalum, 21. marts 1865.

... For lidt siden fik jeg dit brev af 19. Det var et rigtig rart brev; inderlig tak derfor ...

Det var da en forunderlig drøm, du har havt ... ja det er i sandhed et stort spørgsmål, man må gøre sig selv, om man er beredt til at møde for Vorherres domstol ... Hvor er det velsignet at tale om disse ting, som jeg så ofte før har tænkt på i stilhed, men som ellers ingen nogen sinde før har talt med mig om. Ak, Ernst, kan det undre dig, at da der endelig kom et menneske, som talte til mig på en mild og kærlig måde om disse ting, et menneske, som vakte alle de bedste følelser i mig, de som ellers ingen havde brudt sig om — kan det undre dig, at jeg kom til at elske dette menneske af hele mit hjærte! Jeg tænker ofte på, hvor forladt og ensomt jeg i grunden har gået omkring, før jeg lærte dig at kende, for jeg turde jo aldrig tale med nogen om, hvad jeg tænkte, da jeg havde en sand rædsel for at blive kaldt »rørende«. Se, derfor beholdt jeg mine tanker for mig selv; det er ordentlig en hel lettelse at vide, at der nu er én, som jeg trøstig kan meddele mig til uden at frygte for spot, og du skal få at se, at min nuværende mangel på ævne til at udtale mig, og s. 54som kun er en følge af de mange års tavshed, nok forsvinder i tidens løb. — En ting, som jeg også så tit tænker på, og som jeg beder Vorherre så inderligt hjælpe mig til, det er, at jeg dog nogenlunde må kunde følge dig, ... at jeg må kunne fyldestgøre dig, så du ikke skal føle alt for mange savn, når vi to en gang bliver ene; ja, Gud give det! ...