Concert-Indledning.*)
1866.
Musik af I. P. E. Hartmann.

Solo.

✂ Fra sidste Gang
Studentersang
mod disse Lofter runged,
fra sidst til nu -
hvad Kamp og Gru,

✂ hvor vredt har Nornen sjunget!
Hvad Mandefald,
hvad Landefald!
Hvor dybt blev Danmark stunget!

✂ Mens Hallen her
fik Farveskjær,
gik Skyen over Lande;
mens Mur og Væg
fik gyldne Læg,
fik Flaget mørke Rande;
saa denne Slægt,
som drømte kjækt,
maa gaa med sænket Pande.

Kor.

✂ Men vær et Varsel, skjønne Hal,
om andre, bedre Dage,
da Danmarks Hus forynges skal
og komme under Tage,
da Muren atter vorder stærk,
da sprænges skal det Skilleværk,
som Løgn og Vold har tømret,
og ingen Broder længselsfuld,
med bastet Haand men tro som Guld
staa udenfor bekymret.

✂ Ja hvert et Billed, som gaar frem
af hine tomme Rammer
med Minder fra vort Fædrehjem
om Aandens stærke Flammer,
274 skal spejle sig i Sjæl og Sind
og kalde Liv og Lys derind
og alle Kræfter ægge,
saa hvad der end er graat og tungt
maa blive lyst og let og ungt
som inden disse Vægge.