I Kirken.

✂ Se Kirken er pyntet inden og uden;
nu holder Han Bryllup, men jeg er ikke Bruden.

✂ Nej Bruden sidder med Krans og Slør;
jeg skjuler mig taus ved Kirkens Dør.

✂ Hun sidder hos ham i Prunk og Stads,
ved Fattigblokken har jeg min Plads.

✂ Og Præsten ham spørger: Har i Verden vide
kun hende Du fæstet, som knæler ved din Side?

✂ Men jeg spørger Alle, som er til Bryllup buden,
og jeg spørger Præsten, og jeg spørger Bruden:

✂ Hvad skal til at fæste, hvad skal til at binde
To til hinanden, Mand til Kvinde!

✂ Skal der Guld om en Finger? Og Jaord i Hjemmet?
Skal der lyses i Kirken ? Er hun ellers ham fremmed?

✂ O Guldet om Fingeren kun kort skulde gløde,
om ej der var Flamme i Hændernes Møde!

✂ Og Jaord i Hjemmet et Nej skulde føde,
om ej der var Jaord i Læbernes Møde!

✂ Og heller maatte Præsten lyse for Døde,
om Samfund ej lyste fra Øjnenes Møde!

✂ Ja han, som vies i denne Stund,
har fæstet mig baade med Haand og Mund.

✂ Han fæstede mig ved Maanens Skin,
saa varmt da blussed min unge Kind.

✂ Nu brænder Solen saa mangefold,
min unge Kind er saa nattekold.

✂ Ja han, som vies i denne Stund,
har fæstet mig baade med Haand og Mund.

✂ Men det skal Ingen i Verden vide,
ej hun, som gaar ved hans højre Side.

✂ Lad dem kun vandre ad Kirken ud,
Brudgommen og hans unge Brud!

✂ Til Kirkegaardsporten følger jeg dem,
herinde, herinde har jeg mit Hjem.