I Kirken.
✂
Se Kirken er pyntet inden og uden;
nu holder Han Bryllup, men jeg er ikke Bruden.
✂
Nej Bruden sidder med Krans og Slør;
jeg skjuler mig taus ved Kirkens Dør.
✂
Hun sidder hos ham i Prunk og Stads,
ved Fattigblokken har jeg min Plads.
✂
Og Præsten ham spørger: Har i Verden vide
kun hende Du fæstet, som knæler ved din Side?
✂
Men jeg spørger Alle, som er til Bryllup buden,
og jeg spørger Præsten, og jeg spørger Bruden:
✂
Hvad skal til at fæste, hvad skal til at binde
To til hinanden, Mand til Kvinde!
✂
Skal der Guld om en Finger? Og Jaord i Hjemmet?
Skal der lyses i Kirken ? Er hun ellers ham fremmed?
✂
O Guldet om Fingeren kun kort skulde gløde,
om ej der var Flamme i Hændernes Møde!
✂
Og Jaord i Hjemmet et Nej skulde føde,
om ej der var Jaord i Læbernes Møde!
✂
Og heller maatte Præsten lyse for Døde,
om Samfund ej lyste fra Øjnenes Møde!
✂
Ja han, som vies i denne Stund,
har fæstet mig baade med Haand og Mund.
✂
Han fæstede mig ved Maanens Skin,
saa varmt da blussed min unge Kind.
✂
Nu brænder Solen saa mangefold,
min unge Kind er saa nattekold.
✂
Ja han, som vies i denne Stund,
har fæstet mig baade med Haand og Mund.
✂
Men det skal Ingen i Verden vide,
ej hun, som gaar ved hans højre Side.
✂
Lad dem kun vandre ad Kirken ud,
Brudgommen og hans unge Brud!
✂
Til Kirkegaardsporten følger jeg dem,
herinde, herinde har jeg mit Hjem.