Til Frederik den Syvendes Minde.
(I Studenterforeningen den 20 Decbr. 1863.)
I.
Kor.
✂
Længe var der stridt og stræbt,
Labyrinthens Traad var fundet;
nu var Minotauros bundet,
bundet ja - om ikke dræbt.
✂
Som en Ægeus Folket sad;
spejded paa de salte Vande,
stirred ud mod Slesvigs Strande,
vented Sønnens Komme glad.
✂
See da kom de sorte Sejl!
græde maatte selv den Stærke;
det var Dødens visse Mærke,
Vi - ak vi tog ikke fejl.
✂
Over Bølgefladen blank
Baaden gled med tause Aarer, -
ak, og i et Hav af Taarer
Folket, Danmark, Norden sank
Solo, Kvartet og Kor.
✂
Underlig vild var hans Ungdomstid,
for Vinden svajed han hid og did.
✂
»Et skjævnende Skud!« det var Verdens Dom -
»kommer der en Storm, den kaster ham om!«
✂
Da hvined en Storm, gjennem Voldens Brøst, -
han stod saa rank, saa det var en Lyst!
✂
- Sin Krone bar han saa stolt som Faa,
og den var ej let at bære paa.
✂
Kongelig Sæd var hans Fædre-Arv:
Kraft fik han af Folkets egen Marv.
✂
Paa Søen lærte han frejdigt Sind,
og saa at bie paa gunstig Vind.
✂
Og var han en sjelden Fugl ved Hove,
saa fløj han desmeer i de grønne Skove.
✂
Fri stander Kongen i Hallen høj:
bedre han lo, jo meer de løj.
✂
»Friheden huer mig selv saa godt,
»det er bedst, jeg deler med Jer mit Slot!«
✂
Saa deelte han ud med rundelig Haand,
løste Aarhundreders trange Baand.
✂
- Trofast var han og Folket god,
trofast som Stammen mod sin Rod;
✂
Og grov han gjerne i Myr og Kjær,
han sankede meer end rustne Sværd;
✂
Taarnede trøstig Thyras Vold,
til i Skyggen af den hans Haand blev kold.
✂
- Tak være Kong Fredrik for Alt hvad han gav!
Hans Grav skal os være en Valfartsgrav:
✂
En krøblet Skare har han gjort stærk,
og det er et kraftigt Underværk!
Koral.
Kongers Konge! Du som gaven Grundlov i vort Bryst,
der raaber gjennem Død og Grav
med Domsbasunens Røst;
for hvem en Kæmpegjerning
er tidt en Kæmpesynd, -
Du række ham en Drik
af din Naades dybe Brønd!
160
II.
✂
Fra Dannevirke
til Roskild Kirke
gik Toget hen;
fra Roskild Kirke
til Dannevirke
det gaar igjen!
Fra stakket Hvile
til Kamp paany,
fra Sjælemesse
til Vaabengny.
✂
Men naar det gjælder,
og Blodet vælder
om Thyras Vold,
og Kampen skummer,
og Faren trommer
paa Danmarks Skjold, -
da kommer Kongen
som Skansegjæst!
Først naar vi sejre,
kan ret vi fejre
hans Mindefest.