Richardt, Chr. Til Solen.

Til Solen.

Vær hilset høje Sommersol,
du stærke, rige, milde!
Nu knæle for din Kongestol
de Vinterstorme vilde!
Snekongens blanke Brynje brast,
ham ramte dine Lansekast,
den hvide Flok blev bange:
Saa Fuglen i den grønne Lund,
og Bølgen fra det dybe Sund
kan sjunge Sejerssange.

Ja hilset være Du, hvis Arm
strø'r Guld til alle Sider,
saatidt din kongelige Karm
mod Vesterhvalvet glider;
49 hvad Verden kalder slet og godt,
hvad Verden kalder stort og smaat,
vil Drotten ikke dømme:
Men Fiskerbaad og Kongestad
og Rosenbusk og Neldeblad
faa lige gyldne Sømme!