Til de svenske og norske Frivillige.
Foraaret 1864.

✂ Hvor tidt var vi sanked i broderlig Favn,
vi Tre - i de festlige Sale,
men Festblusset nu er den rygende Bavn,
og nu holde Skanserne Tale;
i Storstuen praler den frækkeste Gjæst,
og midt i vor Rugmark han tumler sin Hest:
Nu gjælder det Fostbrødrelaget.

✂ I Venner i Norge! Hvor gjør det os vel,
det Drøn som fra Fjeldene ruller!
det Syn, hvordan Luen som slikker vor Tjeld,
gjør Bavner paa Bakker og Kuller!
Vi maa være Eet, naar et Sting i vor Lænd
kan stinge, kan brænde, kan værke igjen
heelt op under Joklernes Skulder.

✂ O Brødre i Sverige! Er det saa svært
de Løver tilsammen at lejre?
Har gullgule lejonet end ikke lært
det Spring som kan Ørne bortvejre?
260 Vi ventede længe, vi vente endnu -
ja gid der maa runge et: Velkommen Du,
med Dig vil i Kampen vi sejre!

✂ Men I, som alt landed i Gefions Gaard,
I Første, I Unge, I Kjække,
tag I et Velkommen som Svalen i Vaar,
som Varsel om Brødrenes Række!
Tag I et Velkommen som Løvet i Maj,
I Venner i Nøden! Gud signe Jer Vej,
Gud signe Jert Mod og Jer Vilje!