Til Madonna.

✂ Hjælp mig, Madonna,
allerhelligste Mø,
og vil Du ikke,
saa hjælp mig at dø!

✂ Hans Blik var en Sol
til at vaagne ved;
hans Ord var et Nynn
om Kjærlighed.

✂ Og han stod ved min Dør
saa kjæk og saa rank,
og han gav mig en Sølvpil,
maaneskinsblank;

✂ Og alle de røde Roser,
som over Gjærdet gaar,
lagde han i mit Vindve
eller vandt om mit Haar.

✂ - Men i Søndags i Vignen,
ved Fuldmaanens Glans,
gik han mig forbi
og tog Nina til Dans;

✂ Han som aldrig sansede
de andre Pigers Vej,
han som aldrig dansede
med Andre end mig!

✂ Hører Du, Madonna
i Kjerternes Glans:
Mig gik han forbi
og tog hende til Dans!

✂ Da greb jeg min Pil
med en underlig Lyst,
jage den vilde jeg
i hans troløse Bryst.

✂ Ja hør mig, Madonna
med de himmelske Blikke,
dræbe ham vilde jeg -
men jeg meente det ikke!

✂ - Nu ligger Pilen
den dybeste Brønd;
men her i mit Hjerte
den brænder iløn.

✂ Tre Gange har jeg
stængt ham min Dør,
dog elsker jeg ham
ligesaa højt som før.

✂ O, send ham endnu
en eneste Gang,
da veed jeg nok To,
der vil mødes i Sang;

✂ Da veed jeg nok To,
der vil kysses iløn,
som Orangerne kysses
i Løvgangen grøn!

✂ - Saa skal Du faa det Halsbaand,
jeg har baaret saa tidt,
for dit er saa gammelt
og det syner saa lidt;

✂ Og alle de røde Roser,
som over Gjærdet gaar,
dem skal jeg bringe Dig
og slaa om dit Haar!

✂ Ja, søde Madonna
med de himmelske Blikke,
hvisk ham i Øret,
at jeg meente det ikke!