Julen i Rom.
(Ved Skandinavernes Julefest 1861.)

✂ Den glade Tid kan Ingen af os glemme,
da vi var Smaa, og der var Jul derhjemme,
dengang vi sad i Mørke
med Hjertet Hop i Hop,
og angst af lutter Glæde
saae Døren springe op,
Paradis! drømt saa mange Gange!
Skjønne Træ, Træ foruden Slange,
Juletræ!

✂ Saa voxte vi - fra Nødder og fra Kager,
men Lysten voxte efter andre Sager;
den hele Verdens Rige
blev os et Juletræ,
med mange gyldne Frugter
i sine Grenes Læ!
højt hang Rom som en dejlig Stjerne,
plukke den vilde vi saa gjerne,
plukke den.

✂ Og videre vi fo'r i Verdens Rige,
og Alpekongen laante os sin Stige,
og Haanden ud vi rakte,
og Roma kom vi nær,
og Flitterguld var ikke
dens farverige Skjær.
Oldtids Kraft tændte Straaleglansen,
Sang og Kunst fletted sig i Kransen,
Sang og Kunst!

✂ Men selv mod Rom tør frit i Skranken træde
hin Barndoms Lyst, hin hjemmefødte Glæde!
Den komme som en Granduft
og give Sang vor Røst,
den lægge som et Sneeblink
om Laurens dunkle Bryst!
Her i Rom, her ved ponte molle,
hjemlig Jul Nordens Sønner holde, -
hjemlig Jul!