Richardt, Chr. Ved Prinsesse Alexandras Afrejse.

Ved Prinsesse Alexandras Afrejse. (Korsør, den 26 Februar 1863.)

Vær hilset paa dit Brudetog
ved Sjølunds Skjel!
For sidste Gang med Dannebrog,
for sidste Gang paa Danmarks Sprog,
Du hilses paa dit Brudetog
med mildt Farvel!
Og disse Rythmers Bølgesang,
de kjendte Toners stærke Klang,
den hører Du for sidste Gang
i Kveld.

Gaar denne Klang dit Hjerte nær,
det Sejerskor,
og fik Du Bøgens Krone kjær,
da følger blidt en Havfruhær
af tusind Minder fjernt og nær
din Snekkes Spor!
155 Til Glans og Højhed gaar din Stavn;
men gav Du Danmark Modernavn,
gaar og din Længsel og dit Savn
ombord.

Og, sidder Du paa fjerne Kyst
paa Dronningstol,
da kommer en Erindring tyst,
og hvisker om din Ungdomslyst,
og tager i dit eget Bryst
sin Dronningstol:
Læg da din gyldne Krone hen,
og tag mod Gjæsten som en Ven,
thi lyse Tanker bringer den
og Sol.

Saa drag da over Bølgen blaa,
Du Bretlands Brud!
Naar Windsors Højtidsklokker gaa,
og Du har Brudekransen paa,
gaar Tanken over Bølgen blaa,
til Bretlands Brud!
Og løfter sig til Livets Drot,
hvem Konge kun er Undersaat,
om Lykke paa din Fremtids Slot
fra Gud.

156