Richardt, Chr. Det er Efteraar

1. Det er Efteraar. (P. Heise.)

Jeg fryser, siger den Lærke graa,
det er Efteraar!
Fjerhammen vil ikke ret forslaa
naar Stormen er Herre derovenpaa;
ned under Muld
i den bittre Kuld!
66 Der venter jeg Solen og venter saalænge,
til Spirerne grønnes paa Marker og Enge:
Naar Vaarvinden træder Smaabølgernes Gænge,
da løfter jeg Vingen og slaar mine Strenge.

Jeg jubler, hvisker en Pigelil,
det er Efteraar!
Komme nu Hvo som komme vil,
naar blot han har Øre for Sang og Spil;
Vintren er kort,
den danser jeg bort!
Og saa kommer Solen med Roser og Liljer,
med Sommerlevkøjer bag røde Konkyljer;
da seer man ej Kaaber, saalidt som Cheniller,
men luftige, lette Pariser-Mantiller.

Jeg læser, tænker en brav Student,
det er Efteraar!
Sommeren drev jeg bort omtrent,
ak, bare jeg havde Examen endt!
Saa vil jeg gaa
med en Guldring paa!
Ja saa kommer Solen, og saa kommer Lykken!
Og saa vil jeg strax vende Bøgerne Ryggen:
Thi jeg, jeg forstaar mig paa Rugen og Byggen,
og hun, hun forstaar sig paa Kjælder og Kjøkken.

67