Richardt, Chr. For Danmark.

For Danmark. (Foraaret 1857.)

O Danmark, i din Kappe blaa,
den folderige, bløde!
En skovgrøn Kjortel har Du paa,
i Brystet Roser røde!
Dit Hjerte banker dog saa tungt;
hvor tør Du klæde Dig saa ungt,
vor gamle, kjære Moder!
Ja gammel est Du, Moder kjær,
men gammel og din Fjende!
De tusind Aar han var Dig nær,
saa nær som dennesinde;
14 men ung som Bøgens friske Glans
er om din Pande Ærens Krans
fra Idsted brune Hede.

Og vil vor Fjendes Tungemaal
sig rangle om vor Have,
da har vi Kæmpevisens Staal,
vor bedste Fædregave!
Men kommer han med Mænd og Sværd,
vil Gud, saa skal han slumre her,
til han staar op af Grave!
O Danmark, dølg da ej din Pragt
og ej de Roser røde!
Men smyk Dig kun i Sommerdragt,
den folderige, bløde!
Og vift med Bøgens grønne Slør
til Nordens Mænd og Nordens Mø'r
en Hilsen over Sundet!